Vasketøjskurve med stil

DSC01475

Jeg bliver nødt til at fortælle om disse fantastiske vasketøjskurve fra Färg Form. Jeg fandt dem i Illums Bolighus til 199kr stykket. De findes i fem farver, disse tre og i rød og hvid.

Kender du det: Vasketøjskurven bugner, og man kan næsten ikke overskue at skulle til at sortere, inden det kan komme i vaskemaskinen? Sådan er det i hvert fald herhjemme! Så i lang tid har jeg gerne ville have et vasketøjsfarvesorteringssystem, så mine tre unger selv kan sortere, når de smider tøj til vask. Men jeg har ikke rigtig kunne finde noget pænt – indtil jeg stødte på disse.

Og det fungerer. Faktisk kan de tre dejlige børn godt sortere i lyst, farvet og sort. Og så er det nemt at tage fat i håndtagene inde i kurven og smide tøjet i vaskemaskinen.

De er faktisk så pæne, at vi har dem stående i badeværelset og ikke i bryggerset!

Gladere vaskehilsner Søster 1, Kristina

Tøjet er sorteret

Tøjet er sorteret

Så fine - de passer godt til det nye badeværelse

Så fine – de passer godt til det nye badeværelse i det nye hus

Färg Form - et svensk mærke

Färg Form Sweden

Koteletter med blomkålsris og grønkålssalat

DSC01470

Så fik jeg også prøvet at lave blomkålsris. Det blev en stor succes og er nemt at lave. Dette måltid er hurtigt at lave og super sundt – så der er vist ingen undskyldninger for at lade være!

Blomkålsris (4personer):

Et blomkålshoved rives på rivejern og lunes på en pande sammen med lidt olie og salt og peber. Hvis man har lyst, så kan man tilsætte andre krydderier. Det har stadig lidt smag af kogt blomkål, men man har alligevel en fornemmelse af, at det er lidt risagtigt, bare mere luftigt. Og så er samvittigheden helt i top, hvis man prøver at undgå de tomme kalorier.

Grønkålssalat (4personer)

  • ca 100g hakket frisk grønkål
  • 2 appelsiner
  • 75g hakkede mandler
  • en smule olivenolie

Bland det hele sammen og smag til med salt og peber.

Koteletter

Jeg stegede dem på panden i lidt olie og med salt og peber. Pas på, de ikke får for meget, så de bliver tørre og kedelige. De trak, imens blomkålsrisene blev stegt på panden.

Hvor langt løber man på en portion risengrød??!!

løbebånd

Ironmantræningen er i fuld sving. Jeg er top motiveret og i en god udvikling motions- og distancemæssigt. Dog er det ikke helt det samme at komme af sted, når verdenen er fuld af sne – hverken for at løbe eller tage til spinning eller svømning. I går var ingen undtagelse… Der skulle løbes, men hmmm der var sne og smat over det hele, så efter aftensmåltidet, som havde stået på risengrød, så tog jeg i Fitness World, hvor jeg ville løbe intervaller på løbebånd.

Der er plads til alle i Fitness World i Ringsted, så det er skønt. Jeg elsker de forskellige typer, der kommer i motionscenteret – specielt i januar! Jeg var i går meget imponeret over hende, der løb ved siden af mig. Hun kunne holde kroppen i løb, selvom tempoet var i hurtig gang (7,2km/t). Og hun gjorde det faktisk længe. Respekt – det tror jeg faktisk ikke jeg ville kunne:-)

Men hvor langt kan man så løbe på en portion risengrød? Tja, jeg kunne i hvert fald løbe 7,5 km, hvor jeg indlagde 6 intervaller på 2min. (tog også en halv times styrketræning bagefter). Faktisk var det ikke så dårligt før-trænings-mad, som jeg umiddelbart troede, for jeg var ikke tung i maven eller blev sulten undervejs.

Kærligst novice-triatleten Kristina

 

Så er man tilmeldt!

image

Jeg har et mål for 2014 – nemlig at gennemføre en halv Ironman.. Og nu er jeg et skridt videre – for nu er jeg tilmeldt et race:-)

Det blev det race, jeg havde regnet med, nemlig i BERLIN d. 13. juli. De har godt nok rykket det 14 dage frem i forhold til den første datoudmelding, og jeg er lidt ærgelig over det, da jeg sikkert godt kunne have brugt de 14 dage på at blive bedre til at svømme udendørs. Men med håb om en dejlig varm juni, så skal det nok gå alt sammen….

Jeg er vildt spændt – det længste løb jeg hidtil har deltaget i var 10km løb – nu skal jeg altså svømme 1,9km, cykle 90km og til sidst løbe en halvmarathon!!!!

Men det bedste af det hele er, at min skønne søster Teresa også har tilmeldt sig. Hun bliver en fantastisk støtte, da hun efterhånden har prøvet det mange gange. Desuden glæder jeg mig til at have min mand og børn på sidelinien, hvor de forhåbentlig vil heppe mig igennem det.

Glæder mig, glæder mig, glæder mig enormt til at blive Ironman (eller i hvert fald en halv en af slagsen)

Kærligst Søster1

 

Huset er færdigt – og sikke en jul!!

DSC01395

Jihaaaaa, vores hus nåede at blive indflytningsklart, så vi kunne holde jul deri. Flere har kommenteret, at vi var lidt vanvittige, men sådan har vi det heldigvis ikke!

Den 20. december fik vi nøglerne – eller det gjorde vi faktisk ikke, da gulvmanden de næste tre dage skulle komme og lægge nyt gulv. Vi har valgt af få lakeret betongulv i alle opholdsrummene, og første gang det blev lagt, havde der åbenbart været for varmt i huset, så det var boblet op flere steder… Derfor skulle det lægges i ellevte time. Så betonen blev påført 20. december, den 21. og 22. december skulle det lakeres og hærdes. Så vi måtte først betræde gulvet lillejuleaften…..

Så derfor var det vigtigt med en plan. Jeg må indrømme, at jeg var ved at opgive projekt juleaften i vores nye hus, men Morten fik mig overtalt – og selvfølgelig kunne det lade sig gøre…

Den 22. december lejede vi en stor trailer, hvorefter vi tog ud og fældede juletræet. Og med op til 4,20 meter til loftet, så skulle det naturligvis være et træ, der ville noget. Vi fandt det perfekte træ på 3,80 meter, fik det fældet og det kunne lige være i traileren, men hjem kom det. Derefter tog vi i Ikea, for at købe garderobeskabe til William, Karl Gustav og Kornelia.

Den 23. december måtte vi komme ind i huset – og sikke et syn der mødte os! Der var byggematerialer og støv over det hele. Vi vidste godt, at håndværkerne ikke havde nået at rydde rigtig op (de havde knoklet i døgndrift i ugen op til aflevering, enkelte af dagene til kl 2.00 om natten…). Teresa (søster 3) og Tom, min mor og hendes kæreste Torben var rystede over synet. Men fantastiske som de er, så smøgede de selvfølgelig ærmerne op og gik i gang. Og vupti var det brugbart og det meste var flyttet og sat på plads, da de tog hjem om aftenen.

Juleaftensdag tog vi over til vores gamle lejlighed og hentede havemøblerne (nu vi alligevel havde lejet den store trailer), og Morten afleverede traileren kl. 12.00 – samtidig med, at jeg satte to lækre ænder i min nye ovn…. I løbet af eftermiddagen kom søster 2 og 3 og deres familier. Og kl 18.30 stod det lækreste mad på bordet.

Alle blev og sov, og 1. juledag startede med, at vi tre søstre og Morten tog til 1,5 times spinning inden julefrokosten.

Og til trods for lidt for mange julesalmer – i følge nogle mandlige dele af familien, så havde vi nogle fantastiske dage.

I hvert fald en jul, vi aldrig vil glemme….

Kærligst – en lykkelig husejer. Kristina

Juletræet med sin pynt!

Juletræet med sin pynt!

Jul ala Søsterliv.

Jul ala Søsterliv.

Søsterliv-søstrene Maria, Teresa og Kristina

Søsterliv-søstrene Maria, Teresa og Kristina

Hov, er det ikke...??

Hov, er det ikke…??

Julen slutter - og træet skal ud, dog ikke det nemmeste i verdenen!

Julen slutter – og træet skal ud, dog ikke det nemmeste i verdenen!