Æble-valnøddekage med karamel

Hvorfor bruge økologisk gær?

IMG_0882

Jeg er på ingen måde øko-fanatiker. Men efter jeg læste om forskellen på almindeligt og økologisk gær, så har jeg kun efterfølgende købt det økologiske. Måske du får det på samme måde, når du læser følgende:

ikke-økologisk gær produceres primært på sukkermelasse fra konventionelle landbrug, som anvender kunstgødning og sprøjtegifte. I den industrielle del af gærproduktionen tilsættes bl.a amoniak, ammoniumsalte, svovlsyre, syntetiske vitaminer og et syntetisk antiskumme-middel. Vandet fra gærproduktionen  udskiftes to gange i processen og er så forurenet, at den klassiferes som svært nedbrydeligt.

For at producere økologisk gær bruges kun økologisk korn. Antiskumme-midlet er økologisk solsikkeolie. Og ikke mindst, så kan spildevandet fra den økologiske gærproduktion bruges som råstof bl.a til fremstilling af økosurdej til bagerier.

Jeg har erfaret, at økologisk gær er lidt længere tid om at hæve. Men til gengæld giver den længere hævetid også en bedre smag. Så ikke nok med, at brødet bliver bedre, så kan jeg rigtig godt lide tanken om, at jeg ikke er med til at skabe svært nedbrydeligt spildevand fra fremstillingen af gæret, og at det hele er naturligt og ikke syntetisk.

Er du også overbevist nu?

   

163 kommentarer

  • Henrik

    Hej, det lyder interessant. Kan du ikke poste kilderne til det du nævner?
    MVH Henrik Hestbech

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kristina1

      Hej Henrik
      Jeg blev også meget overrasket, da jeg læste det.
      Min kilde er fra bogen “hjemmebagt” af Hanne Risgaard.
      M.v.h. Kristina

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Thor

      En bog skrevet af en person der ingen kilder giver, ud over påstand, kan ikke betegnes som en gyldig kilde.
      Gær er en svamp. Den ville dø på sekundet, hvis den blev tilsat nogle af de ting der er blevet nævnt her enkeltvis.

      Bagegær (Saccharmoyeces cerevisiae) er et biprodukt fra produktionen af alkohol. Det indeholder vand, sukker, ammoniumsalt og masser af ilt. Alkohol og vand er let at adskille. Så snart at alkoholden er trukket ud, er der kun vand og gær tilbage. En portion af gæren stilles så til side, tilsættes yderligere vitaminer og sælges.

      Ammoniumsalt en kemisk forbindelse der er skabt via ammoniak og en syre. Ammoniumsulfat(ammoniumsalt), (NH4)2SO4, dannes af basen ammoniak, NH3, og svovlsyre, H2SO4.
      Ammoniumsalt er ikke farligt. Det eneste det gør er blot at hjælpe fermenteringen og det gør også gæren lettere opløselig.

      Det benyttes blandt andet kunstgødningsmiddel, ja. Men hvis man skal begynde at sammenligne kemikalier, så er der f.eks citronsyre i mange madvarer. Det benyttes også til rengøringsmilder. Salmiak pulver, som findes på mange bolsjer, indeholder en blanding af tredobbelt salmiakspiritus og saltsyre, som koges ned til pulverform, reduceres og tilsættes sukker.

      Kemikalier er ikke nødvendigvis farlige. Mange tror desværre at kemi fungere ligsom madlavning, altså når man blander to ting sammen, så indeholder det begge ting på samme tid.
      Sådan fungere det ikke. Kemiske sammensætninger kan reducere eller forøge hinanden og deres effekt. Det kan også ændre dets struktur komplet. Kemi er grundstenen for alt her på jorden, så man skal ikke frygte det.

      Desuden er der intet farligt ved syntetiske vitaminer. Hvorfor er den overhovedet på listen?

      Det giver på ingen måde mening og det virker lidt som endnu en konspirations teori.

      Indtil jeg ser noget videnskabeligt bevis, der har adskillige kilder at gå ud fra, vil jeg tro på det. Det jeg har givet her er simpelt kemi, som man lærer i folkeskolen.

      Som en sidste tilføjelse, så er fødevarestyrelsen ekstremt striks, når det kommer til regulering og produktion i store firmaer. Dette vil aldrig kunne lade sig gøre, hvis konventionel gær på NOGEN tænkelig måde var farligt at indtage.
      Jeg kunne blive ved endnu, men jeg håber blot på at få nogle kilder fra bogen. Ikke det der er blevet skrevet af forfatteren, men de videnskabelige kilder der er blevet brugt dertil.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Danny

      @Thor, det er folk som dig der giver mig håb om at menneskeheden nok skal klare sig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • HAVGUDEN

      LOL

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karin

      I like! Ukritiske økømaner er i sig selv lidt svære at sluge.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Steffen

      Enig – Never go full retard!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karin

      jeg tror heller ikke du behøver sluge “økomaner”, de fleste vil jo gerne leve videre.
      Jeg selv vil hellere på et tyndt grundlag, vælge økologisk, end fortsat bidrage direkte og inddirekte til at blive ved at svine jorden og dermed os selv til

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lars

      Som civilingeniør og tidligere produktionsansvarlig på netop Grenå gærfabrik vil jeg gerne komme med fakta omkring gær….
      Gær er en svamp, og når man tilsætter sukker som næringsstof sker der følgende:
      1) uden luft sker en fermentering, og der produceres alkohol
      2) med luft formerer gæren sig.

      Gæren fra alkoholproduktionen sælges ikke, dels fordi det er en anden gær-type, dels fordi den efter endt produktion er forurenet med partikler fra sukkermelassen, så vi ville få en brun gær, som i øvrigt er slidt op, og dermed ret uvirksomt som “hævemiddel”

      Bagegæren produceres altså direkte som bagegær i store mængder og indeholder kun gærsvampen, hvilket kræver meget høj grad af hygiejne.

      Spildevandet er helt ufarligt, problemet er kun, at der er rigtig meget vand og en lille mængde uønskede stoffer. Lidt ligesom når vi bader, meget vand og lidt skidt. Gærfabrikken har eget rensningsanlæg osv. Så ingen problemer her.

      Mht tilsætning af vitaminer, ja så er dem vi indtager også syntetisk fremstillet, men kemisk identiske med de naturlige. Der ville højest være plads til 1 mia mennesker på kloden, hvis vi alle skulle leve økologisk. Uden kunstgødning mv. Kun en brøkdel af den nuværende mængde fødevarer kunne produceres..

      Den økologiske gær er den samme type, men med økologiske råvarer efter lovgivningen omkring økologisk produktion. Spildevandet behandles helt sikkert sammen med alt andet vand i fabrikken..
      Er alt så fryd og gammen med gærproduktion?? Ja egentlig, bortset fra at det som al anden produktion koste energi mv at producerer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rune

      I denne debat om kilder. Kunne du så ikke henvise til din kilde, der underbygger din påstand når du skriver, at der kun er plads til 1 mia. mennesker på jorden hvis vi alle skulle leve økologisk?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Den Kemiingeniørstuderende

      Okay, jeg kunne ikke holde mig fra det.

      Hvis man rigtigt gerne vil, så kan man læse følgende artikel:
      Trivedi, N. B., G. K. Jacobson, and W. Tesch. 1986. “Bakers’ Yeast.”. CRC Critical Reviews In Biotechnology 4 (1): 75-109. doi:10.3109/07388558609150791.

      Her er et abstract:
      “This review discusses the following aspects of bakers’ yeast: industrial production (culture maintenance, nutrition, types of fermentors, process control, product recovery, waste disposal, final processing); applications; physiology (yeast cell cycle, yeast carbohydrate and nitrogen metabolism, pathways of carbohydrate utilization); industrial bakers’ yeast genetics; and world-wide production.”

      Her står sort på hvidt intet om alt hvad det der bliver postuleret omkring det SINDSSYGT farlige gær.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karin

      åh det er også sådan nogen folk bare slynger ud, “så er der ikke mad nok”
      Jo det er der, dels kunne vi spare enorme mængder mad, hvis vi lærte at stoppe alt spildet. Der bliver jo smidt tonsvis af mad ud. Og der lægges marker brak, for ikke at overproducere osv.
      Og så ville mennesker såmænd blive sundere hvis de spiste den dobbelte mængde grønt og den halve mængde kød. Og på de samme arealer kan vi brødføde mange flere, hvis det var med fokus på plantekost istedet for kød
      Og så har jeg set at der er en del opfindsomme grønt-avlere, der har fundet ud af, at “etage-dyrke” grøntsager, faktisk uden jord, men blot med overrisling af vand + næringsstoffer, og det endda på økologisk basis.
      Så selvfølgelig kan vi fint overleve som økologer, og så får jorden endda også en chance for at overleve, hvilket jo vil være praktisk

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Patricia

      Bedre kan det vist ikke siges Thor!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Johnny Buxbom

      Hej Thor.
      Jeg ville ønske , at jeg kunne give dig ret. Vores fødevarer er proppet med alverdens mere eller mindre gifte tilsætningsstoffer. Vi er heldige, at vi bor i Danmark, hvor vi med vores miljøgaranti kan stille udvidede krav til hvad vi ikke vil have i vores mad. Det betyder ikke, at vores mad er fri for gifte, for vi skal overholde EU-direktiverne Jeg synes du skulle tage et kig på e-numrene, hvor nogle af stofferne er kræftfremkaldene, allergifremkaldende med mere. Så jeg giver ikke så meget for hvor strikse du synes de er, når man igen og igen kan se at vores fødevarer indeholder skadelige stoffer. Rigtig meget af vores kost er fra planter, der er også mere eller mindre naturlig giftige.Det snakker vi aldrig om. “Økologerne” glemmer ofte også det faktum, at hvis man sprøjter f.eks korn mod svamp, ja så kan det indholde pesticidrester. Hvis vi ikke sprøjter, så kan melet indeholde svampesporer. Der findes ikke noget der er ubetinget godt eller skidt når vi snakker om kost. Det er reelt set et spørgsmål om hvad vi tror der er bedst for os…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Kære Thor,

      Tak for god kritik og god undervisning, dejligt med lidt fakta omkring ammoniumsalt og kemi generelt.

      Kh

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Iben

      Tak Thor. Det er rigtig rart med afklaring – man bliver altid lidt forskrækket, når produktionsmetoderne for enkeltprodukter beskrives så postulerende, som i ovenstående bloginlæg. Jeg er rigtig glad for din udlægning.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anders

    Jeg siger ikke at det er løgn, det du skriver; jeg har ikke selv undersøgt det – men det kunne nu være rart med lidt kildeangivelser – ellers fremstår du bare som én i mængden af proklamatoriske fanatikere (øko- mm) som ikke har videnskabeligt belæg for deres udsagn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kristina1

      Hej Anders.
      Jeg er absolut ikke fanatiker – og slet ikke øko enaf slagsen, men da jeg læste om det i Hanne Risgaards bog “Hjemmebagt”, så blev jeg meget forundret, og går ikke ud fra, at det er løgn.
      M.v.h. Kristina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg er stor fortaler for økologi, netop fordi jeg godt kan lide tanken om at undgå kemikalier. Men jeg tror du vil nå længere ud med dit budskab, hvis du refererer til noget videnskabeligt, der kan bakke dig op i din påstand.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kristina1

      Hej Louise
      Som jeg har skrevet til de andre, så er min kilde Hanne Risgaard. Og det har i hvert fald gjort, at jeg kun køber økologisk gær fremover.
      M.v.h. Kristina

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi Reinert

      Hej Kristine1.
      Føj hvor ulækkert, jeg tror på hvert ord og køber kun øko fra nu af. Noget værre pjat en eller anden naiv mand kom med at Sundhedsstyrelsen er striks…. WTF!?
      Tænk ikke over de tossede kritikere, der ikke vil høre fornuft : ))

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • lol

      Jeg går ud fra at du er sarkastisk, Heidi.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Thor

      Jeg arbejde inde for restaurations branchen. Hvis der er nogen der er naiv her, så er det dig Heidi.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Andreas

      Kemikalier? Mener du linolsyre, oliesyre, stearinsyre, palmitinsyre og C12H22O11 og C6H12O6?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maris

    Har du en kilde på disse påstande? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kristina1

      Hej Maris.
      Mi kilde er Hanne Risgaard i bogen “Hjemmebagt”
      M.v.h. Kristina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stella

    Tak 🙂

    Jeg er på økologi-siden så langt min su rækker.
    I min logik rækker problemet med ikke-økologi langt ud over gyserhistorien om gær.

    Tak, igen, for historien. Det værdsætter jeg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kristina1

      Hej Stella.
      Ja, du har helt ret. Man kan finde mange andre historier i landbruget og industrien, der er større problematikker ved. Men jeg havde faktisk aldrig tænkt på, hvordan gær blev fremstillet, før jeg læste tilfældigt om det, og når man kender konsekvenserne, så kan man også bedre tage stilling.
      M.v.h. Kristina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristoffer Eriksen

    Uden at betvivle din påstand til at være hverken sand eller falsk, har du så en kilde som underbygger din teori ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kristina1

      Hej Kristoffer.
      Min kilde er Hanne Risgaard.
      M.v.h. Kristina

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kristoffer Eriksen

      Hej Kristina

      Som andre også har nævnt, vil jeg stadig forholde mig kritisk til en udtalelse der kommer, uden kilde, i en kogebog fra en økoman.

      Jeg har tilladt mig at skrive til De Danske Gærfabrikker, for at få deres stillingstagen til denne blogpost, og til den info der står i Hanne Risgaards bog.

      Jeg tager stadig ikke stilling til om det er rigtig eller forkert, men forholder mig blot til at det er tilladt at stille spørgsmål til kilde uden blank at give informationer videre, uden stillingstagen.

      Mvh
      Kristoffer

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Desværre er øko-gær også meget dyrere, så jeg holder mig til den alm.
    Har prøvet den økologiske og kunne ikke se eller smage forskel 🙂
    Tror ikke på at den mængde gær som vi bruger livet igennem gør synderlig skade..mon ikke vi så havde været dødsyge allerede 😉
    Men enhver gør hvad der føles rigtigt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kristina1

      Hej Ann.
      Ja, procentmæssigt, er økologisk gær meget dyrere, men da man sagtens kan nøjes med meget lidt gær i en bageproduktion, så bliver det ikke så dyrt alligevel. Men alt er et valg, og hvis man ikke kender forskellen, så vælges der oftest ud fra prisen.
      M.v.h. Kristina

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hannah

      Det tager lang tid for giftstoffer at komme ned til vores grundvand. Så nej vi er nok heldige ikke at have mærket det store til det indtil videre… Men hvis man undersøger nærmere om forurening i grundvandet ser man at det allerede er et problem mange steder.. Så at skulle betale 3kr ekstra er da en lille og god start mod noget bedre.. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mikkel

      Kig dig omkring. Alle ER syge?

      Bare fordi giften dræber langsomt, betyder det ikke at den ikke er der. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Arrrh

      Mon dog..

      Det er ikke for sjovt at levealderen og levestandarden er højere end nogensinde.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tobias

      Nårh ja, det kan da godt være, at en smule gær ikke gør en forskel, og at dit gærforbrug ikke kan måles nogen steder. Men “mange bække små gør en stor å”, som man siger.
      Hvert skridt i retning af et mindre negativt aftryk på kloden gør en forskel – selv den mindste. Hvert menneske afsætter et lille aftryk på Jorden. Ganger man med 6 mia. mennesker, bliver det faktisk et ret stort aftryk.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Desværre er det for dyrt 🙂
    Mon ikke vi var blevet dødssyge allerede nu med det gær der er blevet brugt og serveret livet igennem 😉
    Men enhver gør som føles rigtigt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina

      For dyrt? Det koster 4,50 kr. for en pakke gær? Hvis det er for dyrt, har man godt nok et ualmindeligt stramt budget eller bager usandsynligt meget.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulla

    Ja og så behøver man kun at bruge en lille ært øko gær, den har mange flere bak kulturer en den ordinære

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kristina1

      Hej Ulla.
      Ja, det er nemlig rigtigt, man behøver ikke bruge ret meget, og så holder en pakke til mange portioner.
      M.v.h. Kristina

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • René

      Gær er altså ikke en bakterie, men en svamp. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kenneth

      Sådan en omgang vrøvl. Jeg bruger ikke mere end en lille ært alm. gær når jeg bager, og får gode resultater hver gang.
      Mængden af bagegær har indflydelse på hævetiden, så jo mere gær man høvler i sin dej, jo kortere tid skal den reelt hæve, dog med det resultat at slutresultatet oftest smager af gær.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Hej Søsterliv. Interessant læsning! Kunne I evt. lave en kildehenvisning til dokumentation for beskrivelsen af produktion af konventionel gær?

    På forhånd tak.

    Mvh Karen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Spændende indlæg, men jeg vil rigtig gerne vide hvor du har informationerne og kilderne fra?
    Vh Pia

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Martin

    Interessant. Jeg bruger altid økogær lige som jeg kun handler økologisk. Men jeg er ingeniør og er af en støbning der basere de fleste af mine beslutninger på fakta, så jeg kunne godt have tænkt mig nogle kilder til informationerne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Ville måske lade mig overbevise hvis jeg kendte kilden og kunne vurdere dens lødighed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Georg

    Forklaringen er, så vidt jeg husker, fra Camilla Plums “et ordentligt brød” eller Hanne Risgaards “Hjemmebagt”

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kristina1

      Hej Georg.
      Ja, det er fra Hanne Risgaards “Hjemmebagt”
      M.v.h. Kristina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gil

    Gær er bare usundt generelt. Og ulækkert. Brug surdej i stedet. Det kan man få fra nogen, og så har man det for resten af livet. Meget bedre og sundere. Undgå svampangreb i kroppen, candida og meget andet…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kristina1

      Hej Gil
      Det tror jeg, du har helt ret i. Jeg er bare ikke så god til at passe en surdej, så tyr til gær i stedet.
      M.v.h. Kristina

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisa

      Har læst biologi i 6 år og kan fortælle dig GIl at du ikke ved hvad du snakker om. Ved du overhovedet hvad gær er?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frederik

      Jeg er nødt til at facepalme helt hårdt over den kommentar Gil. En surdej fungerer netop ved at “fange” de “vilde” gærkulturer der er i luften.
      Hvis gær er din værste fjende, bør du nok også eksekvere en udrensningsmanøvre mod surdejsbrødet.

      Ligesom en syndflod af andre læsere er jeg også overordentligt interesseret i en kilde på påstanden fra “hjemmebagt”.
      Min overraskelse over at en industriel og storstilet produktion af hvad-som-helst skulle kunne fungere som ekstremt forurenende ville kunne findes på et meget lille sted. Ovenfor gives en udførlig forklaring på hvad de forskellige kemiske processer gør godt for, men man skal ikke abstrahere ret langt fra den teoretiske praktisk, for at forestille sig at der findes en praktisk praksis hvori det er blevet fordelagtigt lige at skyde lidt ekstra lorteled ind i processen for at forskynde, forbedre eller effektivisere processen.

      Hvis du er i tvivl, så lav det selv som surdej eller køb økologisk. Så kan tvivlen jo komme de økologiske producenter til gode.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Øko-F.U.D. Har selv været stor tilhænger af økologi indtil jeg satte mig lidt ind i tingene.
      Det sjove er at hvis man nedlagde økologisk landbrug i Danmark, ville man pga. større udbytte fra konventionelt landbrug kunne udlægge et uberørt naturområde på størrelse med Falster og fastholde samme mængde fødevareproduktion.
      De kemikalier alle mener er så farlige og som sprøjtes udenpå afgrøderne i konventionelt landbrug er replika af kemikalier planterne selv producerer. Denne produktion er meget højere i økologiske planter men det hører man intet om. Bla. nogle af de svampetoxiner som beskytter planterne mod svampeangreb er ekstremt giftige og findes i langt højere koncentrationer inden i økologiske afgrøder.
      Der er efter min mening brug for meget mere faktuel viden hos befolkningen og meget mindre for-eller-imod, men en nuanceret og balanceret tilgang til hvilken produktionsmetode der giver mest mening det pågældende sted.
      Og hvis vi endeligt skal tale om bæredygtighed så er det langt mere bæredygtigt at tale om befolkningstilvækst og hvordan vi begrænser den da mennesket allerede overudnytter samtlige af jordens ressourcer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emil

      Hej Lasse. Du skriver at det giver mere mening med et påtvunget befolkningstal end at tale om økologi.

      Husk lige at det ikke er selve livsopretholdelsen der driver rovdrift på naturen. Det er derimod alle luksusvarerne, som efterspørges når en kultur tror på tilfredsstillelse gennem (uendelig) materiel komfort. En jacuzzi bliver, i dit regnestykke, altså skyld i at adskillige børn må forblive dikteret ufødte.

      ‘Menneskeliv’ er altså ikke én ting længere, når mennesker lever vidt forskelligt. Ligesådan er ‘økologi’ ikke længere én ting, når sprøjtegifte er vidt forskellige i vores mange leverandør-lande. F.eks. vil jeg knap nok vide, hvad de i Kina bruger for at lave så svulstige hvidløg.. etc etc.. Dansk konventionel grøntsags-produktion kan være forsvarlig til nogen grad, men det globale billede er grimt. Slagtedyrene er en helt anden sag. Her ønsker ingen ærlig mand at blive sat i noget slagtedyrs sted. Alligevel bestilles massedrabene af millioner af mennesker, og man må fortrække sig til ensomhed, hvis man afstår fra gildet til en komsammen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annie

    Hejsa 🙂
    Interessant, men også jeg savner kildehenvisninger. Glæder mig til at se dem.
    Annie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • fruOlsen

      Men så læs da de andres krav om kilder… Tror det er skrevet 10 gange allerede 😉

      Hendes kilde er Hanne Risgaard i bogen “Hjemmebagt”

      -fruOlsen

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wow! Hvordan kan noget der er spiseligt, gennem gå sådanne processer og ende med et rest produkt det er så skadeligt for naturen? Tak for informationen faktisk meget vigtigt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kristina1

      Hej Lone
      Selv tak. Ja, jeg var faktisk også ret rystet, da jeg læste det. Havde slet ikke skænket det en tanke, at der ville være så stor forskel. Og godt, at du kune bruge det til noget.
      M.v.h. Kristina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Meget interessant. Melder historien noget om hvorvidt økologisk gær så indeholder gluten??? Når nu det er produceret på korn – har et barn som er intolerant så det er ret så væsentligt om gæren indeholder gluten :o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kristina1

      Hej Lene.
      Jeg har lige undersøgt det, og får disse oplysninger:

      Selv om ØKO.GÆR er dyrket på hvedemel ligger glutenindholdet i det færdige produkt under 20 mg/kg. Det der sker under gæringsprocessen er nemlig at proteinerne (og dermed glutenet) i melet nedbrydes til aminosyrer som herefter omsættes af gærcellerne.


      (Skærtoft Mølle)

      og

      Selvom økogæren er produceret på korn, burde den ikke give problemer for glutenallergikere. Der er så lidt gluten tilbage i produktet, at det befinder sig under deklarationsgrænsen. Men Mikael Hoffmann siger dog, at man muligvis vil advare om spor af gluten, når der skal laves nyt indpakningspapir.
      ( http://www.naturli.dk/helsenyt/9888-okogaer-for-smag-og-miljo )

      Så umiddelbart kan du godt bruge det til dit barn.

      M.v.h. Kristina

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Steen Krarup

      Øko gær bliver altså lavet på Roer i dag! Læs på gærfabrikkens hjemmeside!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elisa

    Det er INGEN forskel på økologisk gær og almindeligt gær. Den lille gær celle er totalt ligeglad, så påstanden om at økologisk gær giver et bedre brød holder ikke. mvh Biologen

    PS. en anden gang skal der ikke refereres til en bagebog. Selv Claus Meyer har ikke styr på det når han omtaler gærbakterien som ikke er en art jeg nogensinde har hørt om.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kristina1

      Hej Elisa.
      Som så mange andre bloggere, så fortæller vi her på Søsterliv om vores liv og erfaringer. Og min erfaring er med længere hævetid, så giver det et bedre brød:-) Så jeg har ikke en biologisk uddannelse, taler kun af erfaring og undring:-)
      M.v.h. Kristina

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisa

      Hej

      Vi kan godt blive enige om at længere hævetid giver bedre brød men det har intet at gøre med om gæren er økologisk eller ej for der er ingen forskel på gæren 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Filip

      hej Elisa, og jer andre.

      Jeg var lidt af den opfattelse, at Øko gær indeholder flere gærtyper, hvor det vist kun er en og samme gærtype, der er i alm. gær.
      Eller hvad er det for gær man skal gå efter, for at få flere forskellige slags mælkesyrebakterier og gærceller?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisa

      Hej

      Vi kan godt blive enige om at længere hævetid giver bedre brød men det har intet at gøre med om gæren er økologisk eller ej da der er ingen forskel 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Hej Kristina
    Sikke dog en dejlig tålmodighed du har, og til alle jer der spørger til kildehenvisninger. Så kunne det måske være I selv skulle læse det hele først, svaret står jo adskillige steder……
    Tak for rigelig og gentagne information Kristina 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kristina1

      Hej Pia
      Tak for din søde kommentar. Vi er ret overvældet over denne interesse der er i disse dage over et blogindlæg fra marts, og vil rigtig gerne svare:-)
      M.v.h. Kristina

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Bach

      Eller Kristina skulle skrive kilden i sit indlæg, det ville da være fornuftigt. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Søren

    Husk nu på det er en økolog der er kilde og er derfor nok ikke helt neutral i sin holdning til konventionelle produkter. Ammoniak bruges sikkert til pH justering og er sammen med syntetiske vitaminer også tilladt i økologiske landbrug. Anti skum midlet kan være silikoneolie der også bruges i div. Medicin præparater. Man skal nogle gange være lidt kritisk med sine kilder

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kristina1

      Hej Søren.
      Det ved jeg skam godt – men jeg har taget et valg, og nu har andre også mulighed for det:-)
      M.v.h. Kristina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fedt! Det vidste jeg ikke, jeg køber sku kun øko gær fremover så! Jeg gps selv meget op i øko, men synes at prisforskellen her er stor i forhold til mange andre produkter!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kristina1

      Hej Nanna
      Jeg prioriterer også den økologiske gær – selvom det er markant dyrere end alm. gær. Men en pakke kan heldigvis holde til flere portioner.
      M.v.h. Kristina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne Burmester

    Yderligere dokumentation: Yara, storproducent af ammoniak, praler med at deres produkt anvendes til fremstilling af gær:

    http://www.yara.dk/industrial_solutions/chemicals/ammonia/index.aspx

    “Salmiakspiritus (ammoniakvand el. ammoniakopløsning) anvendes som kilde til nitrogen i gæringsprocessen ved fremstilling af gær”

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kristina1

      Hej Sanne
      Tak for dit link – det bekræfter i hvert fald også, at der bruges ammoniak i gærproduktionen!
      M.v.h. Kristina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karsten

    Jøsses! Alle de udokumenterede udsagn der flyder rundt på www. En kogebog er ikke en troværdig kilde. Der er intet forlag der fakta-checker en kogebogsforfatters udsagn, så der kunne også stå at konventionel gær bliver lavet af små børn.

    Grundlæggende gør det os sløvere udi evnen til at forholde os til “information” og derved vores demokratiske processer, at udokumenterede udsagn ukritisk spredes på sociale medier mm.

    Vidste du, at en undersøgelse viser at 81% af alle udsagn på sociale medier er udokumenteret, og at 64% er ukorrekte?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kristina1

      Hej Karsten
      Betragt dette som en blog og ikke en videnskabelig dokumentation. Jeg har taget et valg – om det så kommer fra en kogebog.
      Og så kan jeg jo være lidt fræk, at spørge dig om, om du har videnskabelig belæg for de tal??;-)
      M.v.h Kristina

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maja

      Hehe – godt svar Kristina! Jeg synes overhovedet ikke din blog kræver dokumentation – for ja – det er jo en blog 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • johnny

    brug surdej –

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kris

    Til folk der efterspørg Kilde (kunne nok være godt at smide i selve bloggen, frem for at svare på hver spørgsmål)

    Så er her også et ISBN nummer, selvom det er den første der kommer på SAXO når man søger efter den, ikke for at reklamere, ISBN-nummert gælder også hos ander bog-pushers.
    ISBN-13:9788702154528

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Man kan desværre ikke altid regne med at der ikke er brugt sprytemilder i økologiske produkter for min kæreste der arbejdet inden for landbrug som maskinføre har været med til at trække en gyllespreder op af en øko marke og det var øko mandsen ejen gyllespreder så det skulle gøres om natten hvor igen kunne opdage det
    Jeg kan ellers godt lide øko også min kæreste men efter det han oplevet er vi ladet være med at købe øko

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kristina1

      Hej Christina
      Nej, man kan naturligvis ikke være hundrede procent sikker på, at alle følger reglerne. Men må økolandmænd ikke bruge gyldesprædere (tænker, at det er meget naturligt??)
      M.v.h. Kristina

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er da ikke forbudt at køre gylle ud på en økologisk mark, det afhænger af gyllen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lasse

      Under særlige betingelser må man faktisk bruge op til 75% gylle fra konventionelle marker i det økologiske landbrug….

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karin

      Der findes næppe noget, der er mere naturligt end gylle. SÅ der er ikke noget “ikke-øko” over gylle

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Niels

    Jeg er ikke overbevist synes ikke det lyder så forfærdeligt de fleste af de ting du nævner er også helt naturlige stoffer, og det retfærdiggør på ingen måde en prisøgning i nærheden af 500%, hvilket ganske enkelt er grotesk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kristina1

      Hej Niels.
      Ja, der er stor prisforskel – og det er jo noget, man må afgøre med sig selv, om man vil give:-)
      M.v.h. Kristina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Hej
    Det undre mig slet ikke, har også for det meste købt øko gær, men det skal da fra nu af kun være øko!!
    Har du forresten så set alle de sjove ting som bliver brugt i produktionen af margarine, droppede at bruge det for mange år siden. Fandt ud af at i Sønderborg hvor der lå en margarine fabrik for nogle år siden, at der måtte de ringe til rensningsanlæget når de var færdige med en produktionen, ellers blev hele anlægget ødelagt af alt det gift de lukkede ud!
    HK Tine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kristina1

      Hej Tine
      Hold da op, det vidste jeg ikke – Det er da også ret skræmmende.
      M.v.h. Kristina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulf

    Jeg er sikker på, at den – i nærværende blog tilvejebragte – information om øko-gær på markant vis vil flytte verden i en ny og bedre retning…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kristina1

      Hej Ulf.
      Ja, tænk, hvis der ikke skulle mere til;-)
      M.v.h. Kristina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Inger-Marie Kjærgaard Vigh

    Hej Kristina.
    Dejligt du fortæller det videre! 🙂 det er så vigtigt at udbrede viden om de ting.

    Det falder mig for brystet at der er flere der skriver ‘det er nok ikke så giftigt, for så ville jeg nok være blevet syg af det’, det handler jo ikke KUN om DIG SELV! Det er også vigtigt vi passer på jorden så vi har et sted at dyrke grøntsager til foder og mad til os selv, et sted at pumpe (rent!) drikkevand op, en verden der er værd at leve i og give videre til vores børn!!
    Desuden kan det jo godt være man ikke mærker de små ændringer (de sker jo gradvist), men pludselig en dag bliver bægeret overfyldt og kroppen reagerer med eksem og intolerance, og måske alvorligere livstilssygdomme og kræft. Vores kroppe er jo slet ikke bygget til al den kemi!
    Dertil kommer så også de smagsmæssige og sundhedsmæssige gevinster ved brug af mindre gær og længere hævetider.
    Igen – tak Kristina, for at sætte fokus på gær.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kristina1

      Hej Inger-Marie
      Tak for dit fine indlæg. Og jeg vil give dig ret. Der skal tages mange valg i livet om, hvad man vil hælde i sin krop – og der er ingen tvivl om, at ikke alt er lige godt.
      M.v.h. Kristina

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helle

      Pointen med at vi ikke bliver syge af hvad vi spiser er dette århundreds største fejltagelse. Aldrig har vi haft så mange livsstilssygdomme – HVER 4 PERSON LIDER AF ASTMA ELLER ALLERGI og fertiliteten er stærkt nedadgående. Og der snakkes både om fedme- og diabetes epidemi!! (det sidste måske ikke lige af kemikalier og hormonforstyrrende stoffer eller..!?)

      Alt sammen noget vi løber om kap med tidsmæssigt – at nå at forske og udvikle ny medicin, operationer og andre kunstige tiltag for at redde menneskeliv. – Og alt sammen til endnu større belastning af vores klode!!

      Jeg forstår for resten ikke at man snakker om “dyrt” gær når det er 4 kr. forskel der er tale om. Så er det vist mere en principsag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hei. Veldig interessant lesing. Takk 🙂 Jeg har aldri fått tak i økologisk gjør, men vil nå se etter det. Vil også si at jeg ofte bruker liten mengde gjør – f.eks. 25g til 3 brød – og lar det kaldheve. Har hørt at kaldhevingsprosessen er sunnere enn varmheving 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kristina1

      Hej Camilla
      Nej, mere behøver man ikke – og hvis det koldthæver, kan man faktisk bruge mindre.
      Spændende med at der er forskel på sundheden i hævningsmetoderne – det vil jeg da undersøge nærmere:-)
      M.v.h. Kristina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hatten af for din tålmodighed Kristina! Tak for alle dine gode svar på tiltale. Øko handler jo om meget mere end gær – det handler om at tage ansvar for hvad vi putter ind i vores krop og hvad vi smider ud i vores natur. Desværre virker priserne på økologi så høje, fordi vi er vant til at få smidt mad, lavet af kemi, i nakken for ingen penge. Vi er desværre opdraget med kemi – sørgeligt! Staten kunne måske også rykke lidt rundt på nogle afgifter….. bare en tanke….
    Kh Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • kristina1

      Hej Louise
      Selv tak. Det er altid dejlig med noget feedback.
      Og du har helt ret, økologi er et valg der handler mere om gær. Og der sker nok noget mere i landbruget og industrien, end hvad man lige går og tror eller tænker på. Og når man bliver opmærksom på noget, så kan man træffe et valg – ellers er det svært.
      Og sikke en god idé med at der skal tænkes anderledes i skatter og afgifter – så vi kan få noget af alt den kemi ud af vores mad.
      M.v.h. Kristina

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sjette

      Spændende debat… Ikke særlig saglig, men erfaring er jo også vigtigt… Undrer mig over udtalelserne om surdej? Hvad forestiller folk sig at hæveprocessen ved brug af surdej er… Magi? Næh nej, gæt selv; Det er GÆR! Nogen kalder det vildgær, da man ikke har nogen styring af hvilke typer gær der florerer i surdejen, men den er oftest i selskab med ganske mange mælkesyrebakterier eller hvis man er uheldig, eddikesyre-producerende bakterier og andet godt. På denne ganske udokumenterede påstand håber jeg I kan undre jer bare lidt mere over om surdej nu er så meget anderledes, endsige bedre end gær… Mikrobiologi styrer! …mere end I regner med:p

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Finn

    Nej jeg er ikke overbevist… Tænk sig jeg har arbejdet på fabrikken der fremstillede gær. Der er ingen hold i det svært nedbrydelige spildevand. Faktisk var spildevandet i en biologisk tilstand, at det var tilladt at hælde direkte på jorden. Spildevandet bliver brugt til gødningsstof, blandt andet på økologiske landbrug.

    Egentlig er jeg ligeglad med om folk køber økologisk eller ej. Vi køber i min husstand primært økologisk, men jeg vil ikke finde mig i denne total skævvridning af debatten. Det hører ikke hjemme og fortjener et sagligt modsvar.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er fødevarekemiker, håndbrygger og ved derfra en masse om sukker, gær, kemi og spildevand.

    1) Kildekritik – Kogebogen er fin, men er IKKE en kilde til noget videnskabeligt.

    2) ‘Kemi er farligt’. Nej, gu’ er det ej. Visse kemiske ting er farlige, helt sikkert, men det meste kemi er ikke farligt.
    2.1) Sukkermelasse – det er et pænt ord for det der er tilbage af roesaften når man har lavet sukker til bordbrug. Der er ikke noget farligt i roesaft, ergo er der heller ikke noget farligt ved melasse. Ud over at man bliver tyk hvis man spiser en masse af det. Men det er en god næringskilde, fordi der er en masse næringsstoffer i, ud over bare sukker. Vitaminer og mineraler som er i roesaften kommer over i melassen –gær er lige så krævende som mennesker i den forstand at gær kan blive fejlernæret. Derfor er melasse godt. Det er IKKE et affaldsprodukt. Det er IKKE farligt.

    2.2) ’ gærproduktionen tilsættes bl.a amoniak, ammoniumsalte, svovlsyre, syntetiske vitaminer…’ hvis man ikke gjorde det fik man fejlernæret sin gær, så den ville give et ringere produkt og vokse langsommere. Ammonium og ammoniak er IKKE farligt – det bliver brugt til at lave protein af, af både gær, planter og bakterier. Selvfølgeligt er det farligt i større mængder, men det er også et af de næringstoffer som landmænd hænder på marken i tonsvis for at kunne få noget at høste overhovedet. Og ja, uanset om det er ’syntetisk’ eller gylle, så er der masser af ammoniak i.

    2.3) ’syntetisk antiskumme-middel’ – hvad betyder syntetisk? Menneskeskabt. Det betyder IKKE farligt. Jeg ved at det enten er et alkohol (PEG), et fedtstof eller et silikone-afledt middel. Det er stort set de eneste som er fødevaregodkendte – for JA, surprise, ja, der er regler for hvad der må tilsættes til mad.
    Ingen af de tre typer er farlige. På nogen måde. Overhovedet…

    2.4) ”Vandet… er så forurenet, at den klassiferes som svært nedbrydeligt.” Det nægter jeg at tro på. Jeg ved hvordan gær virker, jeg ved hvordan alle de ting man sætter til virker, og jeg ved hvordan et moderne rensningsanlæg virker. Derfor kan jeg med overbevisning sige, ”Løgn!”. Klart og tydeligt. Det er direkte forkert. Uden omsvøb.

    3) ”For at producere økologisk gær bruges KUN økologisk korn”. Løgn! For det første er der tilsat olie som antiskum, for det andet vil gær ikke kunne formere sig på korn. Der mangler bestemte vitaminer og mineraler.
    3.1) Spildevand i surdej? Nej, for så er det ikke spildevand. Det er et bevis på at den person der har skrevet det ikke ved hvad spildevand er… Men det er bare kemiingeniøren i mig der er pedantisk…

    4) ”Jeg har erfaret, at økologisk gær er lidt længere tid om at hæve.” Ergo er der enten færre levende gærceller i din gær, de er ikke i lige så god stand eller også har du dit økogær for koldt. Hvis det er 1 eller 2, så er det et tegn på at økogær er ringere, ud fra et produktsynspunkt – du får mindre effektivt gær per pakke 😛

    5) Hvis det smager bedre, så brug det!!!
    Men lad være med at lade dig øko-korstog gå ud over den danske gærproduktion baseret på et par linjer i en bog om brød.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisa

      Hørt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frederik

      Det ville virkelig klæde dit indlæg hvis du lige brugte fem minutter på at skøjte rundt og finde kilder på alle dine ovenstående punkter Herr Kemiingeniør.

      Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige at debatten kan lukkes med en sådan referenceliste.

      Lige nu eksekverer du bare en (stilren dog) påstand mod påstand argumentation der ikke har hold i andet end dit virke som kemiingeniør. Kuhn og Popper ville vende sig i graven og gøre dig arveløs uden at tøve.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kasper

      1) Fornuftig påstand vil jeg mene…

      2) Kemi er ikke farligt… Common sense! Bland HCL og NAOH og du får salt og vand – Viola No harm done to anyone or anything… Kemi er en grundsten ligesom matematik og fysik, der forklarer et stof’s ændringer af egenskaber..

      Vedr. ordet syntetisk *suk* ligesåmeget hysteri som GMO.. Come on pleople!! Syntetisk er at fremstille et produkt ved brug af eksempelvis kemikalier fremfor ekstrahering af natur-resurser…
      Hvis du skal have slat på maden ville du fx. ikke hælde havvand ud over dine kartofler, eller bøf for den sags skyld.. Du ville da meget nøjes med helt almindeligt bordsalt…

      2.1-4) Størstedelen af dette kan understøttes i den udmærkede biokemiker bibel: Biochemistry – ISBN 1429282789
      Søg evt. på artikler på google med søgeord: Saccharomyces cerevisiae
      Læs evt også op på fermenteringsprocesser og få et gernelt produktionsmæssigt overblik. Jeg har et eller andet sted et kompendium på fermenteringsteknik, der forklarer den generelle fordel ved arbejde med organiske (NEJ IKKE ØKOLOGISK, men levende) organismer… Små cellefabrikker der kun producerer de affaldsprodukter, deres metabolisme tillader (eksempeltvis fermentering af alkohol, hvor alkoholen er affaldstoffet, man tilfældigvis godt kan bruge).. Hvis du altså smider ammoniumssalte i, vil disse blive optaget af cellerne og nedbrudt som cellen generelle natrium kilde) – Ammonium: Wikipedia

      3) http://www.danskgaer.dk/?menu=aaj vil være en god start…

      4) kræver faktisk ingen henvisning.. men hvis du insisterer så læs op på “Cell growth” og “Exponential growth” i wikipedia, det burde give mening derefter!
      Med hensyn til 500% dyrere gær er grunden nok at der skal tilsættes ca. 500% mere substrat for at gæren kan gro samme forhold som regulær gær.
      Vokse under disse forhold svarer omtrænt til at plante roser i sand.. Det er satans svært og dyrt og resursekrævende at opretholde en acceptabel levestandart for planten.

      5) Kræver vidst ingen kilder…

      Jeg er glad for din interesse i biologiens forunderlige verden, god fornøjelse!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • SBL

      Endelig indblanding fra en kompetent person. Ufatteligt hvor meget folk sluger råt uden at skænke kilder/fakta en tanke. Ærgerligt man ikke kan dele dit indslag. Kunne du lokkes til at lave det som et FB opslag, der kunne deles som modsvar? 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cille

    Nu er jeg selv sådan en der køber øko i så høj grad som SU tillader det, så jeg føler godt jeg må sige følgende. Det kan godt være at øko gær er 4-500 procent dyrere end almindeligt gær. Men det koster 4,75 kr i Netto. Det er satme småligt at vælge det fra pga prisen. Hvis man ikke tror på at økologi gør en forskel, eller ikke mener reglerne bliver tilstrækkeligt overholdt eller en anden tilsvarende grund, så fair nok. Men en forske på 3-4 kroner den ene gang om året man ikke går durk i bake-off skabet, det er småligt. Så find en grund der er lidt mere principielt hold i end at din miljøindsats om ikke andet kunne være at samle 3 flasker op i gadebilledet og smide dem i en automat.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg bruger selv økologisk gær, men syntes ikke at det er længere tid om at hæve 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mads

    Fantastisk. Det havde jeg ingen anelse om.

    Gad vide om man kan faa den slags i udlandet.. Det maa undersoeges.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Daniel

    En kildehenvisning ville ikke være af vejen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Al respekt for, at den økologiske metode er bedre og mere skånsom. Men de stoffer der nævnes er ikke mere giftige end som så. Dog skal man være varsom med dem. Ammoniak opstår blandt andet når man varmer sukker for hårdt. Det er derfor det godt kan svide lidt i øjnene, når man laver brændte mandler. Jeg ved ikke om jeg har så meget imod at ting blier skabt ved syntese. Sukker er jo også resultatet af en syntese (fotosyntese). Det er blot fordi den foregår i en plante og der for er naturlig, at man ikke synes at ordet syntese er så slemt i den sammenhæng. Vitaminet der gøres tilgængeligt er jo det samme. Om processen sviner mere ? Det ved jeg ikke.
    Men der er noget andet, som generer mig endnumere.
    Nu kender jeg ikke til spritfabrikkernes økonomi, så derfor kan jeg heller ikke på stående fod sige, hvor meget højere produktionsprisen på en pakke økologisk gær er, men hvis jeg kender hele den mølle der ret, så er det ikke producenterne der nyder godt af, at økologisk gær koster fem gange så meget som almindelig gær. Okay…. da jeg for det meste kun bruger hvad der svarer til en ært ad gangen, kan det jo nærmest være ligemeget. Tørgær må være vejen frem for sådan en som mig (eller surdej). Men at dagligvarebutikkerne i SÅ høj grad skruer priserne op over for kunderne og i SÅ udstrakt grad skruer bissen på over for producenterne er nok til at jeg overvejer HELT at gå bort fra alt hvad der hedder økologiske varer, som jeg ikke kan købe direkte fra producenten. Det kommer til at give en ekstra køretur for mig, da jeg bor i byen. Men fandeme nej, om Dansk Supermarked og Coop skal fede sine aktionærer op på min bekostning.
    Nej…. ikke skide være med miljøet. Jeg må ty til andre metoder til at skåne miljøet på. Men at finansiere en magtfaktor, der udelukkende bruger øko-mærket som et påskud for at score profit er mig principielt mere imod end konventionelt landbrug med omtanke.
    Og gårdbutikkerne har længe regnet den ud…… De har lagt sig i kølvandet på de store dagligvaremastodonter og nyder godt af den kunstigt høje pris.
    Ja…. en undersøgelse af priserne på æg, afslørede for et par år siden, at prisforskellen hos producenterne pr solgte enhed var nærmest umålelig sat over for detailhandelens forskel på …cirka det dobbelte (og altså fem gange så meget for gærs vedkommende)
    Derfor er jeg gået hen og blevet lidt pas med økologien. For den handler ikke en tøddel om økologi og at passe på vores planet ( som vi i grunden vil skide et stykke, når alt kommer til alt ), men om en eneste ting…… At tjene penge.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Steen Krarup

    Jeg har lige læst på de danske gærfabrikkers hjemmeside at de nu bruger roer og ikke korn som du skriver – så nu kan gluten allergiker anvende gær.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Danny

    Nu er i ved at gå for vidt med det her. Jeg er Bager og der er ikke noget hold i alle de påstande om det traditionelle gær. Brug det i har det bedst med eller råd til. Og lad så være med at lave en mus om til en elefant.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Test selv og tag dit valg. Tag en pakke af hver slags gær. Tag lidt mellem fingrene og lugt til gæren. Alm. Gær lugter surt, kemisk, ja faktisk lidt af bræk. Øko gær dufter af korn, sødt og naturligt.
    Når jeg vælger hvad jeg vil putte i munden, vil jeg helst vælge mad fremfor kemikalier og tilsætningssstoffer.
    Hvis du prøver at pine god smag ud af dårligt mel er det selvfølgelig ikke sikker at du kan smage og se en forskel på om du har brugt alm eller økogær.
    I mit hus bliver(blev;) der i hvertfald forskel da jeg skiftede fra alm gær til økogær i brødet bagt med ordenligt mel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nicolaj Christensen

    Jeg er ikke en økofreak, men sætter kvaliteten/smagen af godt brød højt. Jeg brød næsten aldrig gær, jeg bruger surdej, da jeg syntes at det giver en bedre smag og krumme. Det er ikke svært at startet en surdej, og hvis man bager ofte og holde liv i sin surdej, behover man aldrig køb nogen form for gær. Jeg har en gang hørt at den surdej il fornario bruger er mere end 50 år, man skal bare huske at fodere den med jævne mellenrum

    Mvh
    Nicolaj

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna Sigurjonsdottir.

    Hvordan kan man tillade produktion af konventionel gær! Fy føj nej kun øko fremover.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • kristina1

    Kære alle.
    Vi takker på Søsterliv for alle de kommentarer, der er til dette blogindlæg om økologisk gær vs. konventionel gær. Flere af jer, har brugt lang tid på det. Vi havde ikke i den vildeste fantasi forestillet os, at det kunne skabe denne debat.
    Debat er sundt, og den må rigtig gerne køre videre, men jeg kan ikke kommetere på det hele mere. Derfor vil alle kommetarer, som bliver skrevet i en sober tone blive godkendt.
    Og jeg vil nu stadig fortsætte med at købe økologisk gær – bare for en sikkerheds skyld:-)
    M.v.h. Kristina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Yes yes – jeg er overbevist. Det var jeg vistnok også inden, jeg havde en mistanke pga. gærens opførsel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • mlr

    Kære alle. Jeg har ikke læst alle 88 kommentarer, så med fare for at gentage nogen, kan jeg fortælle følgende: den gærpakke I ser på billedet er IKKE produceret efter de metoder der beskrives i teksten – altså på hvedemel. Det er KUN den tyske gærproducent Agrano, der anvender denne patenterede metode. Indtil februar 2012 var Agrano’s øko.gær (i pakker à 42 g) det eneste alternativ på markedet. Fra februar 2012 har Lallemand/Gærfabrikkerne været dominerende på salg af øko.gær. Derfor opstår der ofte forvirring omkring produktionsmetoden nu hvor Agrano’s gær ikke længere fylder så meget i “gær-billedet”, men der er gennem de år de små 42 g’s pakker var på hylderne, blevet opbygget en viden blandt mange forbrugere om hvordan øko.gæren produceres. Det gælder dog KUN Agrano’s øko.gær! Lallemand/Gærfabrikkerne (gæren på billedet) producerer deres økologiske gær efter samme metode som den konventionelle gær, men med økologiske råvarer. Altså økologisk melasse (spildprodukt fra sukkerproduktion). Hvordan de helt præcist styrer gærproduktionen ved jeg ikke noget om. Men jeg ved at Agrano dyrker deres gær på økologisk hvedemel. Og jeg ved at spildevandet fra produktionen kan gen-/videreanvendes direkte. Læs mere om det hele via de indsatte links og HUSK: Agrano’s gær forhandles i Irma i Skærtoft Mølle label og i udvalgte helsekostforretninger/grossister i Rapunzel label eller BioReal label.
    http://www.agrano.de/en/home/about-us/production.html
    http://www.agrano.de/en/home/products/organic-fresh-yeast.html

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • mlr

    Hov – jeg mente selvfølgelig februar 2013!! Der smuttede lige et år 🙂 Beklager!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vivi

    Jeg savner nogle referencer til hvor du har din info fra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • mlr

      Hej Vivi. Jeg er medejer af Skærtoft Mølle og vi har importeret Agrano’s (hvedemels)gær i en årrække. Derfor har vi sat os ekstra godt ind i sagerne 🙂 Der er masser af information på Agrano’s hjemmeside – se links ovenfor. Mvh Marie-Louise

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karin

      tak:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Peter

    Ja det er i hvert farlig med alt det kemi og syntetiske stoffer modsat naturligt økologi som jo aldrig har noget med kemi at gøre… 😛
    Der skal en lidt mere saglig beskrivelse til af de to slags gær før jeg skifter.
    Det er nok ikke gær-cellernes velfærd man skal skifte for…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tove

    Jeg syntes, før du skriver om det, skulle give dig tid til reseacher om det. Hvad der bliver skrevet i en bog, er nødvendigvis rigtig.

    Den største aktør på danske marked indenfor gær er “De Danske Spritfabrikker” som lægger I Grenå. I deres økologiske gær bruges økologisk roemelasse.

    Der kan læses mere her på dette link http://www.danskgaer.dk/?menu=aaj

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • michael povlsen

    Et æg fra en burhøne, dør man nok ikke af.
    Smager nok også godt.
    men pointen er vel også på hvilken måde varen er produceret.
    og hvilken indflydelse produktionsformen har på naturen.
    mange ekstra kroner har det kostet samfunder at rense forurenet jord.
    mange dyr lider også. Ved konventionel drift og produktion.
    så prisen på det billige æg og den billige gær kan pludselig blive meget dyr.
    mvh. Mich

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bo Ross Mogensen

    Jeg vil ikke blande mig i hvad der er rigtig eller forkert, men Hanne Risgaard har måske en interesse i at fremhæve det økologiske som værende det der skal bruges, da Hanne Risgaard er medejer af Skærtoft Mølle som dyrker og sælger økologisk korn og mel. Forøvrigt af super kvalitet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Arne Olsen

    Jeg tager sgu chancen med det ikke-økologiske.

    Min pengepung giver mig i øvrigt ret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der er vel ikke noget galt i at være økonørd !!
    Verden er på katastrofekurs !!
    Hvordan kan vi lynhurtigt nedbringe drivhuseffekten og holde op med at ødelægge grundvandet, dyreliv mm via permakultur – spred rygtet ♥
    http://www.youtube.com/watch?v=Eez7xa09zhw&list=UUyF2dzeCab-tNDAmbY3ZKYw

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • don

    Fuldstændig enig..har i flere år brugt øko gær..faktisk bruger jeg kun det halve og la brødet hæve 2 -3 timer..kan varmt anbefales..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • freddy

    Jeg kan ikke forstå at du ikke er “anti giftsprøjte fanatiker“ ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kresten

    Tjaeh, jeg undrer mig over at De Danske Gærfabrikker ikke får sat Ø-mærket på deres økologiske gærpakker. På den anden side set, må jeg erkende, at der er rigeligt med proselytter til at oppebære produktionen – eller skulle man sige importen?
    I alle fald skriver de på deres hjemmeside at produktionen bliver forestået af den canadiske Lallemand-gruppe. De skriver dog intet om hvorvidt det så er i udlandet, at produktionen foregår. I kontrolrapporten angiver kontrolmyndighederne at have tjekket import af økologisk gærfløde (hvad er det?) og at man har set økocertificeringen af leverandøren.

    Derfor: Så længe gæren ikke kommer med flyvemaskiner (tungt CO2-regnskab) fra Canada til de gærhungrende danskere (11 megatons pr år, skal man igen tro gærfabrikkernes hjemmeside), …skulle økoregnskabet vel være i orden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Martin

    Nej, der skal mere end en udtalt forskel til, før jeg skifter fra almindeligt gær til økologisk gær. At bruge Hanne Risgaard´s navn som garant for kvalitet er IKKE nogen garanti i sig selv for at produktet er bedre. Hvis man kigger på NETTO, hvor den Økologiske gær koster 5 kroner i forhold til den ikke økologiske som man kan købe til 1 krone, så skal man lige stoppe op og spørge sig selv, hvorfor mon NETTO sælger den. Er det fordi den er “så meget bedre” i forhold til den “billige ikke Øoklogiske” gær?

    Husk fremadrettet på, at når du skriver om noget/nogen at have dine Kilder med nederst i indslaget. Kildeangivelse, virker mere seriøst.

    Den lille historie her om gær, falder til jorden, da den ikke har nogen ordentlig Kilde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karin

      Netto sælger nok øko-gær, fordi deres kunder efterspørger den.
      Jeg ville selv gå i en anden butik, hvis ikke jeg kunne få øko-gær, og så ville jeg nok samtidig gøre mine andre indkøb i den anden butik også.
      Så at inddrage Nettos motiver er jo noget ævl.
      Og prisen er den samme i andre butikker.
      Men jeg bager kun med øko-produkter og bager al vores brød, så vil naturligvis kun bruge øko-gær også.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Flemming Nielsen

    Nej, absolut ikke overbevist!
    Tak til Thor og Lars som i tidligere kommentarer herover forsøger at afdramatisere denne her femiøkoheksejagt, som i bedste konspirationsteoretiske stil mangler saglig dokumentation for deres påstande (om økogærens velsignelser contra konventionel gærs ‘forbrydelser’)

    link til en bagetest finder du her:
    http://grillkokkerier.dk/2013/02/03/der-er-noget-i-gaere-test-af-gaer-til-bagning/#axzz2nFZt0sAT

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thomas

    Det er sjovt at læse alle disse svar. Og jeg tilslutter mig 100% det ufarlige alm. gær.

    At folk er SÅ bange for kemi, fortæller meget om hvor lidt man har fulgt med i folkeskolen. Kemi er absolut ikke farligt, men noget der findes over alt omkring os. Blander du mel og smør over varme til en melbolle når du skal jævne en sovs, ja så er DET kemi. Blander du væske i, er det også kemi… Pisker du fløde til piskefløde, så er det også kemi.

    Hvis i vælger øko gær, så gør det ud fra et idealistisk synpunkt, ikke ud fra et videnskabligt. For som alle kan læse i div. indlæg her over, så er der ingen belæg for at øko gær på nogle måde er bedre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] har været meget snak omkring, at fremstillingen af konventionelt gær gør brug af en masse kemikalier og at […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Joh, kan sagtens se fordelene, trods prisen. Dog bruger jeg ofte tørgær. Er det så samme historie som det konventionelle gær?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dina Laursen

    Mangler dokumentation. Hvor er denne information fundet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Jeg elsker alt det Øko gas, tænker på når de skriver at koen er øko ko, så tænker jeg på er vandet den drikker det også, og hvorfor står den på gras eng der støder lige op til motorvejen, så jeg er stoppet alt hvad der har med øko at gøre, så derfor køber jeg heller ikke øko gær.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Benedikte Preisler

    Jeg vil også gerne have kildehenvisninger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HellzFlame

    Til grin. det da fucking ligemeget om det er økologisk eller ikke -.-
    – de folk som undersøger den slags keder sig bare for meget… xD
    – god juul fra mig 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Klaus Terman

    Vil lige informere de som beder om kildehenvisning, at kommentaren fra MLR (ca. kommentar 89) er af forfatteren (Marie-Louise Risgaard) til bogen som heri anvendes som eneste kildehenvisning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea Kelm

    føj hvor klamt!

    jeg har dog et spørgsmål; hvad så hvis man bruger tørgær? :S

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bo

    Min lærer refererer til dette oplæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simon Emil Amilsbøl

    Go Thor!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simon Emil Ammitzbøll

    Elsker gær! Elsker debat! Elsker Thor! Elsker, elsker, elsker! Ti amo gær!
    Kan super godt lide artiklen og alt respekt for gær!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for info – er bestemt overbevist 🙂 For fremtiden er det økologisk gær der kommer i min indkøbskurv 🙂

    Dejlig søndag til dig

    Charlotte
    http://www.fit-mom.bloggersdelight.dk
    En personlig blog om at være mor, komme i form efter fødslen og træning

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carsten

    Må håbe at økologisk gær bliver tilgængeligt….. Lad os starte med at efterspørger det……….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kuras

    Nu har jeg læst rigtigt mange af de blokindlæg der er under artiklen. Det rykker ikke en tøddel ved min overbevisning. Stort set alle indlæg går udelukkende på indholdet og produktionen af gær. Det vigtige er, at de produkter – korn, roer eller hvad pokker det er – er produceret økologisk. Det er den økologiske produktion der er pointen med økologi, hvilket vil sige, at når jeg støtter økologi ved at købe økologisk, så handler det for mig om at gøre min del for at hjælpe på miljøet. Vi bruger sprøjtegifte og en masse tilsætningsstoffer i Danmark. Men jeg tror på, at vi er et af de lande i verden der har nogenlunde styr på det, så vi ikke får alt for meget skidt i maven. Sprøjtegiften som hældes ud over en kornmark er næsten væk, når kornet står på hylden som mel i Brugsen. Det er processen hvor sprøjtemidlet sprøjtes ud i atmosfæren over planterne, hvor en del af det blæser væk, en del opfanges af vand og ender i vort grundvand. Round Up er ikke ufarligt som producenten sagde og det aktive stof – giften – kan i dag måles i vores grundvand. Det er det økologi handler om og ikke om brød bagt på økologisk gær bliver bedre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ib Skaale Christoffersen

    Jeg bruger under alle omstændigheder kun 1/4 pakke gær hver gang, selv til meget store portioner og til flere portioner. Gæren forstartes i 37 grader varmt vand med lidt salt og lidt sukker. Jeg er iøvrigt forundret over det er melasse der bruges….. tidligere var det affald fra forarbejdning af kartofler der blev brugt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ibyx

    Wow, forstemmende at høre de bigotte forsvare kemikaliesvineriet. Har I hørt om lukkede vandboringer, har I hørt om kræft. Lader til at der er et eller flere kemikalier, der ødelægger smagssansen. Aber er klogere end jer med hensyn til bananer, hvis der er økologiske spiser de dem først og med skræl. Sprøjtede lader de ligge og rådne og spiser i hvert fald aldrig skrællen, hvis de er tvunget til at spise bevidst forurenede bananer. Og nu vil eliten have GMO indført gennem TTIP, vor herre bevares.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henrik munthe

    Arhh nu er det jo ikke sådan at bare fordi du begynder at bruge økogær så nedsættes en bestemt forurening….. Lidt lissom at hvis du vælger burhønse æg fra, stopper denne måde ikke at holde høns på…. Eller tøj af bomuld…. Vælg dine kampe

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Søsterliv
    Tak for en dejlig blok og jo – jeg dr også holdt op med at bruge konventionelt gær. Jeg har før læst det du nævner om gær.
    Økologisk gær skal som sagt hæve længere og er ca tre gange så dyrt men fåes under en femmer!

    Pøjpøj med bagningen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Almindelig gær tilsættes bl.a. ammoniak, svovlsyre og syntetiske vitaminer, og vandet fra gærproduktionen klassificeres som svært nedbrydeligt = farligt affald.(kilde: http://sosterliv.bloggersdelight.dk/2013/03/hvorfor-bruge-okologisk-gaer/ […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karin

    Jeg bager altid vores brød selv, og vælger kun økologiske råvarer, for at være fri for alle de pesticidrester og andet skidt.
    Så selvfølgelig bruger jeg også øko-gær.
    Og ja det er dyrere.
    Men nu har jeg i et års tid levt som 80% økolog (mere kan jeg endnu ikke rigtigt få igennem, fordi det er svært ude på landet at få alle de ting jeg gerne vil) og jeg troede fra starten af, at det ville være meget dyrere.
    Men jeg har lært at få udnyttet alle “stumper” af mine grøntsager, minimere alt spild og holde øje med tilbud. Og i min erfaring nu, så bruger jeg ikke flere penge på kost, end jeg gjorde før.
    Men vi har det bedre, bedre trivsel i hverdagen og så synes jeg forresten brødet smager meget bedre. Der er vitterligt smag i.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ketti

    Får man så også 5X så meget brød for pengene? En pakke økologisk gær koster (i vores supermarked) 4,95kr. En pakke konventionel koster 0,95kr. Den bedre smag og længere hævetid som du skriver om, kan jeg opnå ved at bruge mindre mænge alm. gær. Så med mindre jeg får mere brød ud af at købe økologisk gær fremfor alm. kan jeg ikke se fordelen ved at betale 5X så meget for samme mængde.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Æble-valnøddekage med karamel