Åh, en totalt grå og trist dag indbyder sådan til…..: EN KAGE!!! Valget faldt i dag på denne gulerodskage, da jeg havde, hvad der skulle bruges (dvs, jeg skulle ikke ud i regnen igen!), og så er den også forholdsvis sund. Sig endelig ikke til min husbond, at der ikke er fedtstof i – han mener, det er blasfemi at bage sundhedskager!! Men jeg gør det nu alligevel, og denne bliver faktisk ret svampet og lækker.
Skræl og riv gulerødderne. Pisk sukker og æg sammen. Rør yoghurt i. Bland mel, salt, bagepulver, natron, vaniljesukker og kanel og sigt det i dejen. Vend gulerødder og valnødder i. Hæld dejen i et ildfast fad med bagepapir og bag den midt i ovnen i 45-50 min ved 175 grader.
Da den var kølet af, siede jeg flormelis hen over og straks syntes jeg, at jeg kunne ane solen bag regnskyerne:-)
Velbekomme – Kristina
Forladt legeplads på børnenes skole, som normalt er fuld af liv.
Sommeren er på vej – og der hører tomatsalat med til. Mums, solmodne tomater er ikke helt til at få endnu, men det begynder at ligne noget.
Kornelia har lavet denne salat – lidt efter egen fantasi og lidt efter hjælp fra moderen.
ca 500g tomater skåret i både (faktisk var det meget bedre end de traditionelle skiveskårede tomater, da det gav en mere intens tomatsmag), 1 mozzerellaost i tern, 1/2 løg, salt, peber, olivenolie og pyntet med frisk basilikum.
I søndags gennemførte jeg et 10km løb. Det lyder måske ikke af meget, når jeg træner så meget, som jeg gør. Men jeg har en forhistorie, som gør, at det var en kæmpe sejr for mig.
Jeg var for 3år siden ved at træne op til CPHmarathon, men jeg fik pådraget mig et dumt løberknæ, da jeg var ude for at løbe min første halvmarathondistance…. jeg husker det så tydelig. Min længste distance havde hidtil været 15 i træningsforløbet og følte mig rigtig klar til at bide skeer med en halvmarathon. Så med energibarer i lommen begav jeg mig ud på min rute. Men, men, men efter 5km begyndte knæet at gøre lidt ondt og efter 7 km jog det så meget ind i siden på knæet, at jeg måtte stoppe og vende om…. Jeg gik det meste af vejen hjem, slukøret og meget træt af det hele.
Lige siden har jeg haft bøvl med knæet. Jeg har konsulteret to fyser og en løbecoatch uden det store held, mine løbedistancer svingede fra 1-5km før knæet stod af. En enkelt gang for to år siden, trak Søster3 mig dog med rundt på et 10km løb til Sydkystmarathon (helt frivilligt fra min side!), herefter stod knæet af igen. I flere perioder på de tre år, har jeg helt opgivet at løbe og fået motioneret via boksetræning, spinning mm i træningscenteret. Men drømmen om længere distancer har ligget og ulmet i mig.
I januar i år besluttede jeg mig derfor for at følge et løbeprogram på IForm.dk. Det jeg valgte var “Fra 0 til halvmarathon”. Dvs jeg måtte helt ned og starte, som om jeg aldrig havde løbet før. Og jeg må indrømme, at jeg har måtte sluge mange kameler på løbebåndet eller på landevejen, når træningerne gik ud på at gå mere end at løbe…. Jeg overvejede meget kraftigt at få printet en T-shirt med skriften “jeg er ikke i dårlig form, jeg er skadet!”
Men jeg må sige, at løbeprogrammet i den grad har hjulpet mig til, hvor jeg er nu. Juhuuu…. Jeg har nok tidligere gjort den fejl, at konditionen har været god, men muskler, sener og ledbånd i benene skulle bygges op fra bunden for ikke at blive overbelastet. Jeg kan derfor varmt anbefale andre, at starte helt fra bunden, hvis der er problemer.
Op til i søndags havde min længste distance været 9 km, men efter 7,5 km begyndte jeg at kunne mærke det i knæet. Her skulle jeg nok have stoppet og gået det sidste stykke, men lysten til at løbe og overskuddet var der, så jeg fortsatte. Derfor var jeg også ret nervøs for, om de 10 km var at tage munden for fuld.
Heldigvis gik alt som det skulle på selve dagen. Jeg startede næsten i front, så jeg følte at alle overhalede mig. Der fik jeg fortalt mig selv flere gange, at lad dem bare løbe, jeg skal finde mit eget tempo. Det lykkedes også for mig. Jeg løb, så min puls ikke blev presset, og i solskinsvejret fandt jeg en slags lykkefølelse undervejs. Jeg var meget opmærksom på knæet, men ikke på noget tidspunkt kom der smerter derfra. Den sidste kilometer satte jeg tempoet op, og fik her overhalet en del af dem, jeg selv var blevet overhalet af – det hjalp i den grad også på lykkefølelsen. Da jeg kom i mål, var benene trætte, men ikke så trætte, at jeg ikke kunne have løbet videre – endnu et hak på lykkebarometeret. Sidste hak kom, da jeg så min tid: 55.38 – for før løbet havde jeg håbet at komme under en time.
Jeg havde faktisk i løbet af foråret accepteret, at jeg skulle holde mig til max 5km distancer. Men efter 10km sejren i søndags har jeg i den grad fået mod på at fortsætte med løbeprogrammet, hvor jeg så til efteråret kan, hvis alt går vel, løbe min første halvmatrathon – et kæmpe, kæmpe mål for mig.
Jeg nyder livet max! 🙂 Lige nu befinder vi os på Mallorca, hvor vi (manden og jeg) skal lave halvironman (70.3) på lørdag. Til dem der ikke ved det, så inkluderer en halvironman 1900m svømning, 90km cykling og 21.1km løb. Vi ankom i mandags og rejser først hjem næste lørdag, så der er også god tid til at holde ferie. Ferie på den måde vi kan lide det. Mallorca er en fantastisk cykel-ø, med fede bjerge, hyggelige byer og god stemning. Vi var her for første gang sidste år, og vi var begge solgt. Her er virkelig fantastisk. Sidste år var vi tilskuere til stævnet og besluttede os for, at i 2013 ville vi også være med.
Vi bor hotel uden for Alcudia, hvor der også bor en masse andre fra vores Tri-klub – det er virkelig hyggeligt. I løbet af ugen har vi selvfølgelig trænet, dog ikke voldsomt meget, da vi skal være klar til løbet på lørdag. Vi var en tur oppe af den stigning (bjerg), der er på cykelruten og min tid var ca. 5 minutter bedre end sidste år. Det er svært at sige, om det skyldes mig eller cyklen. Denne gang har jeg min egen cykel med:-) Jeg følte dog, det gik ret godt. I går blev vi indregistreret til løbet. Det er altså bare ret fedt at få sit nummer og armbånd på. Så er man klar og spændingen stiger. Løbet er dog for os mest et træningsrace; det er årets første og vores træningsindsats kunne have været meget bedre. Jeg kører med nummer 177 og Tom med 1484 (vi kan følges på ironman.com). Vi fik også købt lidt på expoen, løbesko til Tom, badedragt til mig og lidt ironman merchandise. I dag står den på svømning, racebriefing og cykel check-in og afslapning.
Lige en fødselsdagshilsen til min ene storesøster derhjemme, jeg håber, du bliver fejret godt:-) Mange hilsner Teresa, Søster3
Sport er blevet en utrolig vigtig del af familien Asmussen, derfor var det også helt naturligt, at vi ville med til TV2-Øst løbet, som i år foregik i Ringsted – lige i vores baghave. Ungerne havde dog været lidt “det kan vi da godt……” i deres indstilling til, at vi også ville melde dem til!
Dagen oprandt i dag, hvor det store løb skulle foregå. Morten, min mand, skulle løbe halvmarathon, jeg 10km, William 5km og Karl Gustav og Kornelia skulle begge løbe børneløbet på 2km. Jeg havde fået mormor til at løbe/gå sammen med Kornelia, da jeg var usikker på, om hun ellers kunne motiveres rundt på ruten – men det viste sig, at jeg tog gruelig galt (senere om det).
Det var ellers lidt hektisk, da vi vågnede – der var nemlig ikke noget strøm i halvdelen af hytten!, så ovnen kunne jeg ikke bruge til at bage de boller, som jeg havde planlagt….
Morten skulle først afsted, og vi kunne næsten se ham fra stuevinduet, så vi blev hjemme, for at heppe på ham der – dog så vi ham ikke, og måtte selv afsted også. Morten havde et mål om 1.50, da dette løb kun er træning til årets La Marmotte (cykelløb i Alperne) og Challenge i Kbh. Han løb på 1.46, så det var godkendt:-)
William var med i næste afgang. Han var med helt i front, da vi så ham, og det blev han ved med alle 5 km. En fantsatisk tid på 20.49. Det betød, at han blev nr. 9 ud af knap 1200 løbere!! Han havde også en tid han skulle slå, nemlig farmands pb – og den blev slået (m 33 sekunder!!). Sig ikke, at der ikke bor konkurrencemennesker herhjemme.
Jeg var den næste på 10km ruten. Jeg har kæmpet med et løberknæ i 3 år, så jeg har ikke løbet så langt i flere år. Men jeg gjorde det – og må sige, at jeg var høj både under og efter turen. Hele turen igennem var en drøm – knæet brokkede sig stort set ikke, ruten var super og jeg fandt hurtigt en løberytme, hvor min puls ikke blev overbelastet. Mit mål om at komme under en time klarede jeg, nemlig 55.38. Et mileskridt i min halvmarathondrøm:-)
Mens jeg oksede afsted, blev børneløbet skudt afsted. Morten havde sagt (nok lidt i sjov), at KG skulle løbe de to km på 10min. Så selvfølgelig gjorde han det! Han kom ind som den 7. bedste på 9.54. Kornelia derimod måtte “trække” mormor rundt…. Hendes første kommentar var: “Jeg skulle hele tiden vente på mormor! Ellers kunne jeg godt have løbet hurtigere!!” Så hun mente helt bestemt, at mormor måtte træne noget mere, hvis de skulle løbe sammen igen:-). Hun kom ind i tiden 13:57.
Alt i alt en super dag, hvor vi alle nåede mere end vores mål. Og et helt igennem fantastisk arrangement, specielt RIMO (Ringsted Motionsklub) havde fået stablet på benene.
