Søsterløb

Onsdag havde jeg besøg af søster1. Hun havde taget løbetøjet med, så vi kunne løbetræne sammen i Frederiksberg Have. Søster1 (AKA Kristina) og familie bor i Ringsted, så det er ikke så ofte, vi har mulighed for at træne sammen – men i denne uge havde hun efterårsferie. Dejligt at hun lige kiggede et smut forbi. Tom bestemte vores program; eller dog ikke helt. Han ville løbe lange intervaller (2km), men det modsatte vi os – Kristina havde løbet dagen inden, og jeg havde lidt trætte ben efter halvmaraton i søndags (med ny PR 1:43:10). Derfor blev det til opvarmning på ca. 4km, 5 x 400m interval og lidt afløb. Det var simpelthen så hyggeligt at have Kristina med, og vi fik da også presset hinanden lidt på intervallerne:-) Nu hvor hun er ved at træne til halvironman, kunne det være fedt, hvis vi havde mulighed for at træne sammen i hverdagene – men mon ikke vi kan finde på noget i weekenderne. Jeg pønser også lidt på, at vi tre søstre skal lave en stafet sammen til sommer på 1/4 eller 1/2 ironman. Og som den mindste søster lover jeg at være sidste vælger til disciplinerne.

Da vi kom hjem fra vores løbetur fik vi en recovery-shake, og så skulle hun da lige smage et af de sports-ernærings-produkter, som vi har haft med hjem fra USA. Der findes så mange forskellige varianter, som vi ikke kan købe herhjemme. Selv i almindelige supermarkeder er udvalget kæmpe stort. Vi testede Sports Beans – Protein Recovery Crisps med chokolade smag. Små fine sprøde chokolader med protein. Vi synes begge, at de var ret gode. De er et fint alternativ til en protein bar, eller  gode hvis man har lyst til lidt lækkert. De minder faktisk ret meget om Maltesers. Indhold: 12g protein, 21g kulhydrat og 190 kalorier pr pose. Jeg må se, om jeg kan shoppe flere på nettet et sted:-)

søsterløbSøsterløbsøsterløb3

Efterårsferien er skudt igang….

DSC00861

Sikke et pragtvejr at starte efterårsferien med. Jeg var i dag alene med de to yngste krudtugler. Og jeg havde besluttet mig for, at vi skulle lave noget sammen der ikke inkluderede en forlystelsespark. Det var lidt svært, for alle museer er lukket om mandagen og der var ingen planlagte efterårsaktiviteter i Ringsted, hvor vi bor, om mandagen heller…

Så der blev Googlet på livet løs, og pludselig fandt jeg “Blå Flag Center – Fjordhuset” i Karrebæksminde. De har daglige aktiviteter her i ferien. I dag var det “Find Kaptajn Carls skat”. Haps – det skulle vi prøve. Og det var en stor succes. Først skulle børnene lave deres eget sværd, så fik vi udleveret et skattekort og begav os ud for at finde de fem poster. Ved hver post var der en del af historien om Sørøver Carl, der havde huseret på Enø for nogle hundrede år siden.

Ungerne hyggede sig og præmien var, at man efterfølgende kunne lave pandekager på bål.

Derudover kunne man male, lave fuglehuse, lave græskarhoveder, fiske efter smådyr og meget andet. Vi nåede kun at lave et græskarhoved (og det var bestemt ikke dårligt at have mulighed for det her, når man bor i lejlighed!!)

De fleste af tingene koster lidt. Fx kostede det 50kr pr barn at tage på skattejagt og 40kr for at lave et græskarhoved – så husk kontanter.

I morgen hopper de to på et tog til det jyske til et hold bedsteforældre, så det var enormt dejligt af have sådan en fantastisk dag med dem inden.

Efterårshilsner fra Søster 1 – Kristina

Sværd skal laves, inden man kan gå på skattejagt!

Sværd skal laves, inden man kan gå på skattejagt!

Skattekortet over Enø bliver gennemgået - men KG havde hele vejen styr på, hvor vi skulle hen!

Skattekortet over Enø bliver gennemgået – men KG havde hele vejen styr på, hvor vi skulle hen!

Sørøverposter med historiedele og opgaver.

Sørøverposter med historiedele og opgaver.

Der skulle skydes fremmede pirater!

Der skulle skydes fremmede pirater!

Pandekagegevinst!

Pandekagegevinst!

Samarbejde på højeste plan - specielt da låget skulle på igen!

Samarbejde på højeste plan – specielt da låget skulle på igen!

USA

Det er efterhånden ved at være nogle dage siden, vi kom hjem fra vores USA-tur. Og sikke en tur, det var fantastisk! Vi rejste dagen efter, at jeg havde forsvaret min ph.d. En dejlig dag, der gik rigtig fint, men hold da op, hvor var jeg træt bagefter. Så en ferie var virkelig på sin plads – eller det vil sige, vi havde jo også lige et lille race, der skulle overstås først. VM halvironman i Las Vegas (beretning om stævnet følger senere). Vi startede derfor med seks overnatninger i Henderson, som ligger lidt uden for Las Vegas. Her foregik det meste af stævnet (T2, løberute og mål). Efter løbet kørte vi til Grand Canyon, som var meget meget storslået. Derefter havde vi nogle dage i LA, Santa Barbara og ved Big Sur, som ligger helt ude ved kysten med den smukkeste natur. Vi sluttede i San Fransisco, som bare er en hyggelig by med alle muligheder. Billeder siger ofte mere end ord, så her følger lidt pics fra turen:

DSC_1324DSC_1329DSC_1331DSC_1356DSC_1367DSC_1383DSC_1395DSC_1397 DSC_1401 DSC_1407 DSC_1408 DSC_1415 DSC_1421 DSC_1424 DSC_1426 DSC_1434 DSC_1443 DSC_1464 DSC_1478 DSC_1488 DSC_1520 DSC_1535 DSC_1538 DSC_1544 DSC_1545 DSC_1557

Jeg vil også – vil jeg…..

SONY DSC

Det er ikke nogen hemmelighed, at der dyrkes triatlon på livet løs her i familien. Og nu har jeg også fået blod på tanden og har sat mig et mål næste år: Jeg vil gennemføre en 1/2-Ironman….. 1,9km svømning, 90km cykling og 21,1km løb…. Nu er det sagt højt – så er der vel ingen vej tilbage!!

Jeg startede derfor i august på et Triatlon-crawl-svømmehold to gange om ugen. Heldigvis var jeg ikke den eneste nybegynder – for jeg havde virkelig brug for korkbælte og armvinger i starten. Og pu-ha, DET ER F.EKS. MEGET DUMT AT TRÆKKE VEJRET IND UNDER VAND…. Men der har været en fantastisk udvikling, hvor min instruktør Karina har formået at forklare mig, hvordan man skal trække vejret, bruge arme og ben og ligge i vandet. Det betyder, at jeg faktisk kan svømme crawl nu. Ikke noget flot syn (sådan føles det i hvert fald ikke) og i et meget adstadigt tempo. men helt uden hjælpemidler. Jeg er selv ret imponeret…. Og har masser af svømme-gåpåmod.

Cykling bliver den nemmeste del. Jeg har købt en rigtig fin Focus af Søster 3, som jeg har cyklet en del på denne sommer. Min kære mand, mener godt, at jeg kan presse mig selv noget mere på cykelturerne – så derfor cykler jeg helst alene;-) Derudover spinner jeg et par gange om ugen. Så denne disciplin er jeg ikke nervøs for.

Løbedelen derimod bliver lidt spændende. Jeg har et møg-løberknæ, som jeg stadig kæmper med… Efter jeg havde fået mig trænet op på 10 km i foråret, så er jeg nu retur på de 5-6km, for jeg ikke har løbet så meget hen over sommeren.  Det har været meget sjovere at smutte en tur ud på raceren.  Men også her er jeg fortrøstningsfuld, det skal jeg nok få trænet op igen her hen over vinteren – specielt fordi raceren nok snart må stilles i vinterhi og ikke bliver en konkurrent til løbeskoene hen over vinteren. Jeg var faktisk en af de heldige, der nåede at få en billet til VM i halvmarathon i Kbh til d. 29. marts 2014, så her skal de 21,1 km prøves af inden.

Så er det så lige, hvilket løb skal jeg tilmelde mig til….. Jeg overvejede først Øresund Triatlon i juni, men blev enig med mig selv om, at jeg helst skal have så meget af sommeren med, til at øve mig i at svømme open water og med våddragt…  Og flere har sagt, at det klart er sjovest med mange tilskuere. Så efter et besøg af Søster 3 og mand, så tror jeg valget er faldet på Ironman 70.3 i Berlin d. 20 juli…. Knap 10 måneder til – det vil og SKAL jeg!

Hilsen Søster1