Nemme og lækre æbleskiver.

I denne søde juletid er har vi i familien mange traditioner. Hjemme hos os er én af dem hjemmelavede æbleskiver. Vi har en elektrisk æbleskivepande, så de bliver lavet mens vi alle sidder ved bordet. – Det eneste problem er, at det ikke altid går hurtigt nok..!!

æbleskiver

Opskrift:

25 g gær
1/2 dl lunkent vand
2 1/2 dl mælk
2 æg
200 g hvedemel
2 tsk sukker
1 tsk kardemomme
1 tsk bagepulver
ca 30 g smør til æbleskivepanden.

  1. Rør gæren ud i lunkent vand
  2. Kom mælken i, pisk derefter æggene og alle de tørre ingredienser i.
  3. Lad dejen hæve i ca. 30 min.
  4. Opvarm æbleskivepanden, og kom fedtstof i hullerne.
  5. Hæld dej i hullerne, de må ikke fyldes helt.
  6. Bag æbleskiverne til de er brune i kanten og vend dem om med en strikkepind. Tjek at de er helt bagte.

Tilbehør syltetøj og sukker.

Tip: vi havde ingen strikkepind, så her blev der brugt et trægrillspyd..

Søster 2

 

 

 

Familietur i Tivoli.

I går havde vi den årlige traditionsrige familietur i Tivoli. Det er en tradition, der startede for 15 år siden, og som bare har fået flere og flere deltager jo flere børn der er kommet til.. Morfar kommer med toget fra Jylland og vi tilbringer hele dagen sammen med ham.

Vi starter altid dagen med frokost på restaurant Hereford, der ligger lige ved siden af Tivoli. Stedet serverer mad som både store og små kan lide. – Og de har byens bedste salatbar!!

Jeg elsker at være sammen med mine søstre, men det gør kun oplevelsen større, at mine unger er vilde med deres fætre og kusine. De er sammen på kryds og tværs og det er en fornøjelse at se på. Og en særlig tak til Moster T for candyfloss..

DSC_0046

DSC_0044

DSC_0036

DSC_0053 DSC_0057 DSC_0063 DSC_0068 DSC_0082 DSC_0105 DSC_0094 DSC_0117 DSC_0123 DSC_0129 DSC_0133 DSC_0138 DSC_0130

Tak for en dejlig dag søstre – og morfar.. – og undskyld de mange billeder..

Søster 2

Kære julemand…

… Og søde søstre, her kommer min ønskeseddel. Jeg er så “heldig” også at have fødselsdag i december og synes altid, det er så svært at finde på ønsker. Og får hele tiden spørgsmålet: hvad ønsker du dig? I aften var al træning aflyst pga. stormen, så kunne jeg jo lige bruge lidt tid på at lave en ønskeseddel.

Dias11/ Ny løbejakke. Gerne denne fra Nike (sheild flash) (str xs el. s). Den er simpelthen så fed og federe i virkligheden. Men også en smule pebret… men kun det bedste er vel godt nok til ens lillesøster??

2/ Nyt undertøj. Her et fint sæt fra Calvin Klein (Seductive c cust lift)

3/ Casco speed airon withe visor (str s), så fed tri hjelm

4/ Base-layer med uld, her Nike dri-fit wool v-neck (str s)

5/ Overdele til hverdagsbrug. Denne skjorte er fra Selected, brodie LF shirt F (str s)

6/ Falke løbestrømper med skaft (RU4) og gerne i mange farver (str 37-38)

7/ Basis buksedragt, her fra Selected (Sky LS jumpsuit F) (str s)

8/ SodasStream, så jeg altid har danskvand i huset (model Genisis hvid)

9/ Hay – don´t leave me – grå (38 x 44 cm)

10 / Sorte støvletter til hverdagsbrug. Denne model er fra Vagabond (Catalina) (str 38).

Så er der lidt at lade jer inspirere af 🙂

Kærlig hilsen

Søster3

Store jule-kage-bage-dag

julebagning

Tak søstre, mænd og ikke mindst mutti for en dejlig, og lidt hård dag. Jeg elsker denne tilbagevendende tradition, hvor vi i 10-11 stive timer triller, ruller og former julekager.

Vi har i årenes løb prøvede nogle forskellige. Men har de sidste par år holdt fast i jødekager, pebernødder, brunkager og vaniljekranse. Det er KÆMPE portioner vi laver. Opskrifterne får jeg af mutti snart (det er nemlig hende, der laver alt dejen inden – ren luksus!), og vil ligge dem på – jeg tror vi nøjes med almindelige portioner og ikke dem hun laver med fx 1,8kg smør i pebernødderne. Pebernødderne er forresten en opskrift, der er gået videre i generationer i familien, og helt klart en af de bedste der findes:-)

Efter lækker frokost er det konfekttid. Her bliver vi mere og mere avancerede. Torben, vores mors kæreste, kan igennem sit arbejde skaffe masser af lækkert chokolade. I dag havde han en blok på 3 kg med, hvor vi brugte de to:-) Der blev lavet fyldt chokolade med kokos og karamel, konfekt, nogle med nougat og marcipan pyntet med frysetørret havtorn eller frysetørret hindbær, nogle med lakrids,  nogle med cognac eller baileys og nogle med glasserede amarettokirsebær.

Er nu hjemvendt med kæmpekagedåser fyldt til randen – så er det bare om de holder helt til juleaften!!!!

Mange kage-bage-hilsner Kristina – Søster 1

 

Søsterløb

Onsdag havde jeg besøg af søster1. Hun havde taget løbetøjet med, så vi kunne løbetræne sammen i Frederiksberg Have. Søster1 (AKA Kristina) og familie bor i Ringsted, så det er ikke så ofte, vi har mulighed for at træne sammen – men i denne uge havde hun efterårsferie. Dejligt at hun lige kiggede et smut forbi. Tom bestemte vores program; eller dog ikke helt. Han ville løbe lange intervaller (2km), men det modsatte vi os – Kristina havde løbet dagen inden, og jeg havde lidt trætte ben efter halvmaraton i søndags (med ny PR 1:43:10). Derfor blev det til opvarmning på ca. 4km, 5 x 400m interval og lidt afløb. Det var simpelthen så hyggeligt at have Kristina med, og vi fik da også presset hinanden lidt på intervallerne:-) Nu hvor hun er ved at træne til halvironman, kunne det være fedt, hvis vi havde mulighed for at træne sammen i hverdagene – men mon ikke vi kan finde på noget i weekenderne. Jeg pønser også lidt på, at vi tre søstre skal lave en stafet sammen til sommer på 1/4 eller 1/2 ironman. Og som den mindste søster lover jeg at være sidste vælger til disciplinerne.

Da vi kom hjem fra vores løbetur fik vi en recovery-shake, og så skulle hun da lige smage et af de sports-ernærings-produkter, som vi har haft med hjem fra USA. Der findes så mange forskellige varianter, som vi ikke kan købe herhjemme. Selv i almindelige supermarkeder er udvalget kæmpe stort. Vi testede Sports Beans – Protein Recovery Crisps med chokolade smag. Små fine sprøde chokolader med protein. Vi synes begge, at de var ret gode. De er et fint alternativ til en protein bar, eller  gode hvis man har lyst til lidt lækkert. De minder faktisk ret meget om Maltesers. Indhold: 12g protein, 21g kulhydrat og 190 kalorier pr pose. Jeg må se, om jeg kan shoppe flere på nettet et sted:-)

søsterløbSøsterløbsøsterløb3