Raceberetning – VM 70.3 Las Vegas part 1

Nu er det vist på tide, jeg får berettet lidt fra stævnet i Las Vegas. Sjovt nok skal jeg altid samle lidt mod til at få skrevet raceberetning; but here it goes… Part 1. Tiden op til racet.

Kvalifikationen

Jeg var jo så heldig at kvalificere mig i Berlin i juni måned – med understregning under heldig. Jeg fik en syvende plads i min aldersgruppe efter en fin cykeltur og en virkelig dårlig løbetur. Normalt er der kun en billet i hver kvinde-agegroup, men den dag kom der en ekstra fra en af de ældre aldersgrupper. Nr. 1,2,3 var ikke interesserede nr.4 tog den første plads og så gik den næste til mig. For VILDT, ikke noget jeg nogensinde havde turdet håbe på. Det tog mig ikke mange sekunder at sige ja til stævnet i Las Vegas små tre måneder efter! Tom var desværre syg og kvalificerede sig ikke. Han var dog så opsat på også at deltage, at han tog til Wiesbarden i August, hvor han sikrede sig en billet.

Tiden op til

Jeg fik lidt mere struktur på træningen – for første gang i år. Særligt rykkede jeg mig på løb og lagde mange kilometer i Søndermarken. Løbet i Las Vegas ville også være kuperet. I juli måned deltog vi i halvironman i Aalborg, det gik ikke helt som håbet. Jeg var syg hele ugen op til med ørebetændelse. Til trods for det, følte jeg mig ok løbende. Det var min tredje halvironman inden for tre måneder. På det tidspunkt var jeg bare glad for, at der var to måneder til den næste.

Dagene inden afrejse

Det blev nogle meget hektiske dage. Jeg skulle forsvare min ph.d.-afhandling dagen inden afrejse, og der var bare så mange ting, der skulle forberedes og koordineres. Oveni det hele fik vi også den gode idé, at vi ville have nyt racetøj i DK-farver fra Saysky – og der skulle selvfølgelig tryk på med “Team Friis-Holmberg”. Da Tom ringede til trykkeren dagen inden, var det ikke klar – heldigvis nåede de det til samme morgen, vi skulle af sted. Men det var absolut ikke noget, der huede mig. I mit hoved kunne jeg absolut ikke race i andet… Mit ph.d.-forsvar gik heldigvis fint, og jeg havde en god dag med familie, venner og kollegaer. Det var meget dejligt at få det overstået. Nu skulle man tro, at jeg bedre kunne slappe af og nyde at vi skulle på ferie og deltage i det fedeste race – men sådan gik det ikke helt.

Ankommet til Las Vegas

I realiteten foregår stævnet ikke i Las Vegas, men i Henderson – så der var desværre ikke noget med opløbstrækning på “The Strip”. Vi boede på en stort kasino hotel, der lå lige ved T2 (skiftezonen) og løberuten, hvilket var helt perfekt. Her boede mange andre triatleter, men det var dog stadig lidt underligt at komme trækkende med sin cykel igennem det store kasino. Vi ankom onsdag og torsdag tog vi ned til registreringen, hvor vi møder Lise og Jens fra klubben. Lise kvalificerede sig på Mallorca og Jens, der er proff triatlet, er med som hepper. De har allerede været her et godt stykke tid og Lise fortæller, at hun regner med at skulle bruge 1/2 time mere end på Mallorca pga. ruten og varmen. Jeg tænker bare åhh nej – og regner lidt på min tid, det tegner ikke godt. Ikke hvis hun siger det. Senere på dagen løber vi en lille tur – det er varmt, meget varmt og trykkende. Ellers laver vi ikke så meget, slapper af og spiser god mad fra Whole Foods (fantastisk supermarked).

Dagen efter prøver vi cykelruten for første gang. Og her er jeg virkelig ved at miste modet. Det er blæst op, og jeg føler slet ikke, at jeg kan styre min cykel ned af bakkerne – og jeg kan slet ikke ligge i bøjlen. På et tidspunkt stopper jeg op og vil ikke mere. Tom skælder mig ud. Vi kører lidt videre, vender om og triller tilbage til bilen. Normalt er varmen ikke noget problem, når jeg cykler, men her er det meget ubehageligt. Det bliver heller ikke bedre af, at jeg ikke har drukket noget –  jeg er helt dehydreret, da jeg når tilbage til bilen. Der er også problemer med mine gear, og jeg kan ikke skifte helt ned. Resten af dagen er jeg i meget dårligt hurmør – og meget utålelig at være sammen med. Tror det er den sidste tids stress, der indfinder sig. Jeg burde være glad og dybt motiveret, men det er jeg ikke. Tom er heller ikke særlig motiveret. Han vil hellere shoppe og holde ferie. Det er hans femte halvironman på fem måneder, og han er ikke helt ovenpå efter Wiesbaden, som nok er Europas hårdeste halvironman. Om aftenen er der den obligatoriske racebriefing og heldigvis stiger humøret en smule. Normalt bruger de evigheder på at gennemgå de mange regler, sådan er det ikke her. Alle her har jo også prøvet det før.

Dagen inden

Denne morgen har vi mulighed for at afprøve svømmeruten, den har ellers været lukket helt af. Vandet er varmt, og det er uden våddragt. Vi mødes med Lise og begiver os ud i den meget grumsede Lake Las Vegas. Pga temperaturen er det helt ok at svømme der, til trods for at der ingen sigtbarhed eller opdrift er. Derefter skynder vi os tilbage til hotellet og stævneområdet, min cykel skal en tur forbi mekanikeren og have fikset gearene. Da vi kommer for at hente den igen kl 15:00, er den stadig ikke klar. På det tidspunkt bliver jeg igen en smule presset. Vil bare gerne have min cykel ordnet og afleveret i T1 (skiftezonen). Da vi kommer tilbage, fortæller de, at det ikke er mit gear, der er indstillet forkert, men et kabel, der er i stykker. Det er nu skiftet. Puha, godt, at det ikke skete under racet. Så havde jeg været på røven. Vi kører cyklerne ud til T1, der ligger 20km derfra. Da de er afleveret, kan vi slappe lidt af. Jeg løber en kort tur, benene føles ok – vejret er perfekt med skyer på himlen.

To be continued:-)

DSC_1327

Udsnit af cykelruten

DSC_1338

Tom foran målområdet

DSC_1336

🙂

DSC_1339

T2 med løbeposer

DSC_1340

My ride

DSC_1342

Me and my ride

DSC_1344

Udsnit af svømmeruten

DSC_1345

Cyklerne indregistreret

DSC_1349

T1

Søsterløb

Onsdag havde jeg besøg af søster1. Hun havde taget løbetøjet med, så vi kunne løbetræne sammen i Frederiksberg Have. Søster1 (AKA Kristina) og familie bor i Ringsted, så det er ikke så ofte, vi har mulighed for at træne sammen – men i denne uge havde hun efterårsferie. Dejligt at hun lige kiggede et smut forbi. Tom bestemte vores program; eller dog ikke helt. Han ville løbe lange intervaller (2km), men det modsatte vi os – Kristina havde løbet dagen inden, og jeg havde lidt trætte ben efter halvmaraton i søndags (med ny PR 1:43:10). Derfor blev det til opvarmning på ca. 4km, 5 x 400m interval og lidt afløb. Det var simpelthen så hyggeligt at have Kristina med, og vi fik da også presset hinanden lidt på intervallerne:-) Nu hvor hun er ved at træne til halvironman, kunne det være fedt, hvis vi havde mulighed for at træne sammen i hverdagene – men mon ikke vi kan finde på noget i weekenderne. Jeg pønser også lidt på, at vi tre søstre skal lave en stafet sammen til sommer på 1/4 eller 1/2 ironman. Og som den mindste søster lover jeg at være sidste vælger til disciplinerne.

Da vi kom hjem fra vores løbetur fik vi en recovery-shake, og så skulle hun da lige smage et af de sports-ernærings-produkter, som vi har haft med hjem fra USA. Der findes så mange forskellige varianter, som vi ikke kan købe herhjemme. Selv i almindelige supermarkeder er udvalget kæmpe stort. Vi testede Sports Beans – Protein Recovery Crisps med chokolade smag. Små fine sprøde chokolader med protein. Vi synes begge, at de var ret gode. De er et fint alternativ til en protein bar, eller  gode hvis man har lyst til lidt lækkert. De minder faktisk ret meget om Maltesers. Indhold: 12g protein, 21g kulhydrat og 190 kalorier pr pose. Jeg må se, om jeg kan shoppe flere på nettet et sted:-)

søsterløbSøsterløbsøsterløb3

USA

Det er efterhånden ved at være nogle dage siden, vi kom hjem fra vores USA-tur. Og sikke en tur, det var fantastisk! Vi rejste dagen efter, at jeg havde forsvaret min ph.d. En dejlig dag, der gik rigtig fint, men hold da op, hvor var jeg træt bagefter. Så en ferie var virkelig på sin plads – eller det vil sige, vi havde jo også lige et lille race, der skulle overstås først. VM halvironman i Las Vegas (beretning om stævnet følger senere). Vi startede derfor med seks overnatninger i Henderson, som ligger lidt uden for Las Vegas. Her foregik det meste af stævnet (T2, løberute og mål). Efter løbet kørte vi til Grand Canyon, som var meget meget storslået. Derefter havde vi nogle dage i LA, Santa Barbara og ved Big Sur, som ligger helt ude ved kysten med den smukkeste natur. Vi sluttede i San Fransisco, som bare er en hyggelig by med alle muligheder. Billeder siger ofte mere end ord, så her følger lidt pics fra turen:

DSC_1324DSC_1329DSC_1331DSC_1356DSC_1367DSC_1383DSC_1395DSC_1397 DSC_1401 DSC_1407 DSC_1408 DSC_1415 DSC_1421 DSC_1424 DSC_1426 DSC_1434 DSC_1443 DSC_1464 DSC_1478 DSC_1488 DSC_1520 DSC_1535 DSC_1538 DSC_1544 DSC_1545 DSC_1557

Amager Strandpark – en sand perle

DSC00459

Ferie og fantastisk vejr betyder strandtur. Vi er blevet meget begejstret for Amager Strandpark – af flere årsager. Først og fremmest skal vores mænd svømmetræne på åbent hav til Ironman og en kortere distance, og da svømmedelen foregår i Amager Strandpark, så er det oplagt at træne her. Heldigvis har vejet været helt over forventning denne uge, så søster 1 og søster 2 har pakket picnickurvene og familierne og draget afsted både mandag, tirsdag og torsdag!

En anden dejlig ting ved Amager Strandpark, er at der er utrolig meget liv derude – uden at være overfyldt. Det er kitesurfere, alm. surfere, dykkere, og der er rigtige gode stier, så der er  mange, der løber og cykler – og man kan leje segways.

Derudover er der en græsstribe i mellem stranden og Lagunen (som også er en sandstrand) – og her kan vi bedst lide at ligge, så man undgår alt det sand over det hele!!

Iskiosker og gode toiletforhold er også et plus:-)

Kærlig hilsen efterhånden sommerbrune Maria og Kristina

Jonas og Morten er klar til 2,6km svøm

Jonas og Morten er klar til 2,6km svøm

Der bades - selvom vandet stadigt er småkoldt

Der bades – selvom vandet stadigt er småkoldt

Livredderen kigger forbi

Livredderen kigger forbi

Der graves i sandet. Børnene fik gravet en bold ned, som aldrig blev gravet frem igen!

Der graves i sandet. Børnene fik gravet en bold ned, som aldrig blev gravet frem igen!

Øresundsbroen i baggrunden - kan det være smukkere?

Øresundsbroen i baggrunden – kan det være smukkere?

Mallorca – ferie og halvironman

Jeg nyder livet max! 🙂 Lige nu befinder vi os på Mallorca, hvor vi (manden og jeg) skal lave halvironman (70.3) på lørdag. Til dem der ikke ved det, så inkluderer en halvironman 1900m svømning, 90km cykling og 21.1km løb. Vi ankom i mandags og rejser først hjem næste lørdag, så der er også god tid til at holde ferie. Ferie på den måde vi kan lide det. Mallorca er en fantastisk cykel-ø, med fede bjerge, hyggelige byer og god stemning. Vi var her for første gang sidste år, og vi var begge solgt. Her er virkelig fantastisk. Sidste år var vi tilskuere til stævnet og besluttede os for, at i 2013 ville vi også være med.

Vi bor hotel uden for Alcudia, hvor der også bor en masse andre fra vores Tri-klub – det er virkelig hyggeligt. I løbet af ugen har vi selvfølgelig trænet, dog ikke voldsomt meget, da vi skal være klar til løbet på lørdag. Vi var en tur oppe af den stigning (bjerg), der er på cykelruten og min tid var ca. 5 minutter bedre end sidste år. Det er svært at sige, om det skyldes mig eller cyklen. Denne gang har jeg min egen cykel med:-) Jeg følte dog, det gik ret godt. I går blev vi indregistreret til løbet. Det er altså bare ret fedt at få sit nummer og armbånd på. Så er man klar og spændingen stiger.  Løbet er dog for os mest et træningsrace; det er årets første og vores træningsindsats kunne have været meget bedre. Jeg kører med nummer 177 og Tom med 1484 (vi kan følges på ironman.com). Vi fik også købt lidt på expoen, løbesko til Tom, badedragt til mig og lidt ironman merchandise. I dag står den på svømning, racebriefing og cykel check-in og afslapning.

Lige en fødselsdagshilsen til min ene storesøster derhjemme, jeg håber, du bliver fejret godt:-) Mange hilsner Teresa, Søster3

Mallorca2

Mit bjerg

Mallorca

Den gamle bydel i Alcudia

Mllorca4

Afslapning ved poolen

Mallorca3

Mere afslapning

Mallorca_chekin

Registrering til løbet