Sikke en interesse!

imageSå har man også prøvet det. 120.000 har på få dage læst Søsterlivs indlæg om økologisk gær vs. konventionel gær. Det spredte sig pludseligt som steppebrande. Det kom som lyn fra en klar himmel – indlægget var skrevet i marts i år, som et af de første vi lavede. Så pludselig var Søsterliv ikke en mindre lidt privat blog, men noget der var på alles læber.

Det var primært på facebook, her er det blevet liket over 20.000 gange og sikke en debat det har skabt. Vi er siden i tirsdags blevet bombarderet med kommentar, mails og beskeder, og det er både fra glade læsere, men bestemt også fra kritiske/negative læsere. Det har betydet, at vi tre søstre pludselig skulle tale sammen om, hvordan vi taklede hele situationen. De første kritiske røster var de sværeste, her tog jeg dem ret personligt, de var jo kritik på noget, jeg havde skrevet. Men min mand, der er journalist, sagde “welcome to my World”, og vi har snakket en del om det hele.

Gærsnakken har virkelig været på alles læber i denne uge, og det hele kulminerede fredag eftermiddag, da vi var i “Pressen på P3”! Vi har endnu ikke selv hørt det, da ingen af os var hjemme, men har hørt, at der skulle være lavet et lille teaterstykke af alle kommentarerne, der blev læst op med forskellige stemmer! Ligeså snart podcasten bliver tilgængelig, så vil jeg dele den med jer.

Hvad så nu? Tja, så sent som i dag, har jeg bagt boller til flæskestegssandwich – og brugte økologisk gær! Og til trods for debatten, så vil jeg blive ved med det:-) Vi tre søstre har aftalt, at vi vil fortsætte med at skrive om vores liv og ting vi oplever og undrer os over, så må vi se, om det en gang til vil give “3 days of Fame”.

Kærligst, en stadig meget overrumplet Søster1 – Kristina

 

 

 

Kære julemand…

… Og søde søstre, her kommer min ønskeseddel. Jeg er så “heldig” også at have fødselsdag i december og synes altid, det er så svært at finde på ønsker. Og får hele tiden spørgsmålet: hvad ønsker du dig? I aften var al træning aflyst pga. stormen, så kunne jeg jo lige bruge lidt tid på at lave en ønskeseddel.

Dias11/ Ny løbejakke. Gerne denne fra Nike (sheild flash) (str xs el. s). Den er simpelthen så fed og federe i virkligheden. Men også en smule pebret… men kun det bedste er vel godt nok til ens lillesøster??

2/ Nyt undertøj. Her et fint sæt fra Calvin Klein (Seductive c cust lift)

3/ Casco speed airon withe visor (str s), så fed tri hjelm

4/ Base-layer med uld, her Nike dri-fit wool v-neck (str s)

5/ Overdele til hverdagsbrug. Denne skjorte er fra Selected, brodie LF shirt F (str s)

6/ Falke løbestrømper med skaft (RU4) og gerne i mange farver (str 37-38)

7/ Basis buksedragt, her fra Selected (Sky LS jumpsuit F) (str s)

8/ SodasStream, så jeg altid har danskvand i huset (model Genisis hvid)

9/ Hay – don´t leave me – grå (38 x 44 cm)

10 / Sorte støvletter til hverdagsbrug. Denne model er fra Vagabond (Catalina) (str 38).

Så er der lidt at lade jer inspirere af 🙂

Kærlig hilsen

Søster3

Er jeg klar?….

Ja, det er et stort spørgsmål. I morgen flyver Tom og jeg til Las Vegas – på søndag skal vi deltage i Ironman 70.3 World Championship. Og ja, så skal jeg forvare min ph.d.-afhandling i dag. Så man kan godt sige, at det er en ret vigtig uge for mig. Men er jeg så klar? Ph.d.-forvaret skal nok gå, jeg har afprøvet mit oplæg flere gange og kan vist ikke gøre ret meget mere for at forberede mig – det er der i hvert fald heller ikke tid til nu. Nu skal det bare overstås, men må da indrømme, at det er en smule angst-provokerende at skulle stå der foran familie, venner og kollegaer i cirka to timer. Man vil jo altid gerne gøre et godt indtryk.

Er jeg så klar til racet? Tja, der kan jeg heller ikke gøre så meget mere nu, jeg kan ikke nå at komme i bedre form inden søndag. Jeg har forsøgt at holde dampen oppe de sidste par uger, hvor jeg har forberedt mig til ph.d.-forvaret, men må indrømme, at det til tider har været lidt svært at holde fokus på begge dele. Jeg tror også, det først går helt op for mig, at “nu er det nu”, når vi sidder i flyveren. Jeg håber selvfølgelig, jeg får et super race og sætter PR. Jeg føler mig i hvert fald bedre forberedt til dette end til de andre stævner, jeg har kørt i år. Men det er en hård rute, og jeg ved ikke, hvordan jeg reagerer på de ca. 35grader, der er i Las Vegas. Det bliver spændende:-)

Nu vil jeg lige kigge mit oplæg igennem en sidste gang. God dag til jer alle.

Mvh Søster3 (Teresa)

Robbie – Fucking – Williams!!

robbie 1

Endelig kom dagen, hvor Robbie Williams koncerten skulle finde sted – jeg havde fået billetten af min mand i fødselsdagsgave i december, så har ventet spændt i mange måneder! Og med børnene på bedsteforældreferie, så havde vi hele dagen for os selv – en rigtig kærestedag:-)

Vejret var godt, så vi travede København tyndt. Vi endte – lidt tilfældigt – på Toldboden på Esplanaden, hvor vi spiste aftensmad (Kan varmt anbefales på en dejlig solskinsaften – sikke en god stemning der var)

Vi var lidt i tvivl om, om opvarmningen ville være noget for os, så vi havde ikke travlt med at komme ind i Parken. Derfor fik vi lige en kop kaffe og nogle rigtig gode økologiske romkugler (uden fedt og gluten – det er vel Østerbro!) i en lille kaffebar “Kaffen” i Slagelsegade inden.

Det viste sig, at opvarmningsbandet/solisten hed Olly Murs. Han var en god performer, og fik publikum godt med. Så en rigtig god start på koncerten. I dag har jeg fundet ud af, at han blev nr 2 ved det engelske X-faktor i 2009, hvor han sang duet med – gæt engang – Robbie Williams!

Klokken 21.30 kom ham, som vi og 40.000 andre havde ventet på…  “I am Robbie Fucking Williams. And we are in Copen-fucking-hagen”…. Første sang var “Let Me Entertain You”, og så var festen skudt igang. For hvis der var noget han kan, så er det at entertaine – i to intense timer.

Der var en god blanding af nye og gamle sange. Og han brugte også andre kunstnere i sin optræden. Pludselig sang alle med på Beatles “Yesterday” – og Beyonce fik lige vist, at Robbie også kan ryste røv, naturligvis til stor begejstring for publikum.

Vi havde siddepladser på nederste tribune næsten hel bagerst, men det gjorde nu ikke noget – man kunne sagtens se alt hvad der forgik. Dog var det lidt trist, at ham jeg sad ved siden af, absolut ikke havde lyst til at være der. Det var helt sikkert kæresten, der havde trukket ham med derind. Han sad mere ned end stod op, og de gik også før koncerten var færdig. Men det ødelagde heldigvis ikke vores andres fest!

Aftenens højdepunkt var den sidste sang “Angels”, hvor man troede alt var slut, orkesteret havde takket af og gået af scenen. Men Robbie satte sig på scenekanten og sang igen, men nu a capella, hvor alle sang med.  Midt i omkvædet lagde han mikrofonen og forlod scenen, mens publikum sang omkvædet færdigt. Hold da op, hvor var det en god afslutning – den gik lige i hjertet. Man kan her få en fornemmelse af stemingen,  dog fra en koncert i Manchester.

Og idag har jeg konstant sunget: “I’m loving angels instead” – med verdens bedste optursfølelse.

Kristina

Økologiske pluk-selv jordbær – næsten som i himlen

IMG_1249

Mindst en gang om året tager familien ud og plukker jordbær. Det er det rene Slaraffenland. Alle får plukket en masse og ikke mindst spist en masse!

Vores favorit-plukkested er Bakkegården, som ligger lidt uden for Ringsted. Her er det nemlig udelukkende økologiske frugt- og grøntsager de avler. Og selvom det er ved at være sidst på sæsonen, så var der stadig rigtig mange fine jordbær. Og til 30kr kiloet, så gøres det vist ikke meget billigere. I slutningen af juli er der også mulighed for at plukke hindbær.

Vi fik i alt plukket 14kg! Men der var også bestilling fra de to andre søstre, til jordbær til fryseren.

Og med tanken om, at der kun er ca 2 kalorier i et jordbær, så kal man godt guffe løs. Så de næste dage står den på udforskning af jordbær-opskrifter – både de sunde og de knap så sunde!

Hilsen Søster 1

Der plukkes!

Der plukkes!

Dagens høst

Dagens høst

Smukt syn

Smukt syn

Økologisk!

Økologisk!