100 kalorier – på 100 måder

IMG_0833

Jeg faldt fornyligt over denne liste over 100 fødevarer på Fitliving.dk der alle indeholder 100 kalorier. Listen gav stof til eftertanke hos mig, så derfor vil jeg dele den med jer:

SALTE SNACKS 
Chips: 19 g (1 lille håndfuld)
Bananchips: 19 g
Rodfrugtchips: 20 g (lille håndfuld)
Grønne oliven: 15 stk.
Sorte oliven: 25 stk.

MÆLKEPRODUKTER 
Græsk yoghurt 2 %: 1,7 dl
Havremælk: 2,75 dl
Koldskål: 2 dl
9 Skyr: 1,7 dl
10 Cheasy A38: 2,5 dl
11 Hytteost: 1 dl
12 Primadonna-ost: 25 g (1 skive)
13 Fromage frais: 2 dl
14 Yoghurt naturel 3,5 %: 1,5 dl
15 Cheasy ost 13 %: 43 g (2 skiver)
16 Emmentaler-ost: 28 g (1 stor bjælke)
17 Alpro sojayoghurt med blåbær: 1,35 dl
18 Babybel: 30 g (1,5 stk.)
19 Minimælk: 2,6 dl

TØRRET FRUGT 
20 Tørrede figner: 2 stk.
21 Friske dadler: 2,5 stk.
22 Rosiner: 30 g (2 små æsker)
23 Tørrede abrikoser: 36 g (4 stk.)

NØDDER & KERNER
24 Peanuts: 17 g (1 spsk.)
25 Cashew-nødder: 16 g (10 stk.)
26 Græskarkerner: 17 g (2 spsk)
27 Mandler: 20 g (18 stk.)
28 Hasselnødder: 14 stk.
29 Valnødder: 15 g (5 halve)

DRIKKE 
30 Mathilde kakaoskummetmælk: 1,8 dl
31 Friskpresset appelsinjuice: 2,25 dl
32 Cultura jordbærdrik: 170 g (ca. 1/3 flaske)
33 Froosh Smoothie, blåbær og hindbær: 180 g (ca. 1/3 flaske)
34 Caffelatte med sødmælk: 1,8 dl
35 Caffelatte med minimælk: 2,6 dl
36 Chailatte lavet på pulver: 2 dl
37 Cocacola: 2,5 dl
38 Rødvin: 1,4 dl
39 Hvidvin: 1,25 dl

MMM, FRUGT 
40 Jordbær: 250 g (1 bakke)
41 Hindbær: 175 g (2 håndfulde)
42 Appelsin: 200 g (2 stk.)
43 Æble: 170 g (1 stort)
44 Banan: 125 (1 stor)
45 Vindruer: 160 g (32 druer)
46 Pære: 187 g (1 meget stor)
47 Kiwi: 165 g (2 stk.)
48 Ananas: 180 g (1 tyk skive)
49 Blommer: 225 g (2 stk.)
50 Blåbær: 200 g (2 bakker)
51 Mandarin: 200 g (3 stk.)
52 Mango: 150 g (1 lille)

GRØNSAGER 
53 Blomkål: 400 g (1/2 blomkålshoved)
54 Almindelig kartoffel: 130 g (1 medium)
55 Gulerod: 270 g (2 store)
56 Agurk: 1 kg (3 store)
57 Broccoli: 225 g (en halv ”buket”)
58 Bladselleri: 6 stilke
59 Avokado: 55 g (en halv lille)
60 Sød kartoffel: 140 g (1 stor)
61 Rød peber: 325 g (2 stk.)
62 Cherrytomater: 25 stk.

TIL FROKOST
63 Kyllingespyd Yakitori, 7-Eleven: 50 g (1/2 spyd)
64 Parmaskinke uden fedtkant: 100 g (ca. 7 skiver)
65 Chorizo-pølse: 20 g (3 tynde skiver)
66 Hummus (Irma): 70 g (1,5 spsk)
67 Æg: 70 g (1 stort)
68 Røget laks: 60 g (2 skiver)
69 Tun i vand: 90 g (2/3 dåse)
70 Peanutbutter: 3 tsk

TIL MORGEN
71 Havregryn: 27 g (knap 1 dl)
72 Cornflakes: 27 g (85 spsk)
73 Mysli uden sukker: 27 g (1 dl)
74 Nutella: 1 spsk
75 Croissant: 25 g (1 halv)

BRØD, KIKS & KNÆKBRØD 
76 Rugbrød: 50 g (1 skive)
77 Grovbrød: 45 g (1 tynd skive)
78 Digestive-kiks: 21 g (1 ¼ kiks)
79 Riskiks: 2,5 stk.
80 Wasa knækbrød: 2 skiver

SØDE LÆKKERIER 
81 Vingummi: 28 g (en kvart pose)
82 Figenstang: 35 g (1 1/3 stang)
83 Creme Life-bolsjer eller Werthers Echte (sukkerfri): 14 stk.
84 Lindt mørk chokolade, 70 %: 17 g (knap 2 tern)
85 Marabou mælkechokolade: 18 g (2,5 tern)
86 Nupo-bar med hasselnød: En halv bar
87 Skumfiduser: 30 g (3 stk.)
88 Starbucks Blueberry Muffin: 24 g (en halv)
89 Ben & Jerry’s Half Baked: 37 g (1 kugle)
90 IsIs jordbær- eller karamelis: 130 g
91 Isis Lækker eller Crunch-bar: 1 stk.
92 Chokoladeskildpadde: 2 stk. mini
93 Myslibar: 20 g (1 lille bar)
94 Marsbar: 25 g (en halv bar)
95 Superpiratos: 28 g (7 stk.)
96 Chokoladekiks: 21 g (1 stk.)
97 Lakridskonfekt: 25 g (5 stykker)
98 Matadormix: 30 g (8 stykker)
99 Sorbet-is: 100 g
100 Brownie: 23 g

God fornøjelse med at vælge, hvordan dine næste 100 kalorier skal indtages:-)

Søster1

Juice…

Så er manden og jeg også hoppet med på juice-bølgen:-) Efter lidt research på nettet besluttede vi os for en slow-juicer, da de eftersigende udnytter frugten bedre og bevarer flere vitaminer og mineraler. Disse juicere kommer i mange prisklasser, og da det er noget vi lige vil prøve af, valgte vi en forholdsvist billig model: “Wilfa-juicemaster” til 899,-.

I går prøvede vi den for første gang, og vi var begge ret begejstrede. Selvom det hedder en “slow-juicer” tog det faktisk ikke ret lang tid. Den var især god til de lidt hårdere frugter og grøntsager som pærer, æbler og gulerødder. Det var kun jordbær, at den ikke var så glad for. Den er ikke ret stor, hvilket både er en fordel og en ulempe: den fylder ikke ret meget på køkkenbordet, men opsamlingsskålen kunne godt være lidt større. Og i følge Tom var den desuden ikke ret besværlig at gøre rent. Det skal lige siges, at ingen af os har prøvet at lave juice før, så vi har ikke rigtig et sammenligningsgrundlag.

Det blev til tre varianter, der alle smagte godt: 1) gulerod, rødbede, æble og ingefær; 2) appelsin, æble, kiwi og jordbær; 3) pære, papaya og æble.

Juice Juice2 Juice3

Lige nu er vi på vej til Lensahn i Tyskland, hvor en af vores venner skal lave en tredobbelt Ironman. Han startede i morges og er igennem de 11,4km svøm. Lige nu er han på cyklen, og vi skal ned og hjælpe resten af turen. Det er virkelig crazy – en ting er sikkert, jeg kommer aldrig til at lave noget, der er længere end en Ironman.

God weekend til alle

Kærlig hilsen Teresa (søster3)

Tips til længere levetid på træningstøjet

DSC00222 Når man træner meget, så bruges der også meget træningstøj. Og jeg tror, de fleste har oplevet, at jo mere brugt sportstøjet er,  jo værre lugter det! For nyligt faldt jeg over dette vaskemiddel i Føtex: “Levevis – Vaskemiddel til sportstøj”. Og det kan jeg klart anbefale.  Siden jeg er begyndt at bruge dette vaskemiddel, har jeg har oplevet, at lugten forsvinder fra tøjet.

Andre gode “Sådan holder mit træningstøj sig lækkert længere”-råd:

  • Skyld dig med træningstøjet på, når du går i bad efter træning. Så får du det meste sved skyllet væk med det samme.
  • Hvis du ikke vasker træningstøjet lige når du kommer hjem, så hæng det op, og lad det lufttørre.
  • Vask altid sportstøj for sig.
  • Vask det på et syntetisk program (nogle vaskemaskiner har “sportsvask”, så hvis du skal have ny vaskemaskine, så kig efter dette)
  • Brug aldrig skyllemiddel (selvom tøjet måske kommer til at lugte en lille smule bedre, så ødelægger det tøjets funktion efterhånden – og så er det heller ikke godt for miljøet)
  • Hvis du bliver meget beskidt under træning, så put opvaskemiddel på pletterne og lad det trække mindst en time, før du vasker. Det får de fleste pletter til at forsvinde.

Måske, du har andre forslag også – så vil vi meget gerne høre det:-)

M.v.h. Kristina – Hvor der i familien bliver vasket sportstøj ca hver anden dag….

Karlstrup kalkgrav

Vi har fundet et nyt sted at svømme: Karlstrup kalkgrav, som ligger ved Karlstrup, Karlslunde. I maj måned deltog Tom i Kalgravstriathlon, som foregik der, og siden har vi været der flere gange. Det er super dejligt med roligt fersk vand omgivet af flot natur – og selvom det ligger lidt længere væk end amager strandpark, tager det ikke længere tid at komme dertil, da det ligger lige ud til motorvejen. Der er ca. 250m fra badebroen til modsatte bred, så man kan fint svømme frem og tilbage. Både Aalborg triathlon (som vi skal køre næste weekend) og Las Vegas 70.3 foregår i fersk vand, så det er ekstra godt for mig:-) Vi tog også dertil i morges og svømmede 2km.

kalkgraven_3_600

Karlstrup Kalkgrav

I dag har været en lørdag lige efter mit hoved. Efter svømning spiste vi lækker frokost og fik vasket en masse tøj (jeg skulle ellers hilse og sige at al den træning giver store mængder af vaske tøj…). Der blev også tid til en lur på sofaen med tour de france i baggrunden, kaffe og gåtur på frederiksberg og en løbetur. Lige nu går træningen ret godt, jeg tror faktisk aldrig, jeg har været så motiveret som nu. Vi har besluttet os for, at min mand Tom skal styre min træning de næste måneder. Så det er ham, der bestemmer, hvad jeg skal hvornår. Han er ikke uddannet tri-coach, men har ret god erfaring med, hvad der har virket for ham – og frem for alt, så kender han mig 100%, og ved hvornår jeg bare skal presses i gang, og hvornår jeg reelt er træt og bør holde en pause. I dag lavede vi først lidt teknik sammen og løb så ca. 60 min kuperet (hver for sig, Tom er altså noget hurtigere end mig).

Til aftensmad lavede Tom lækre øko-kødboller med rosmarin samt tzatziki og jeg lavede en salat med spidskål, vandmelon, tomater, nye løg og frisk mozzarella. Søster1 har før skrevet om, at spidskål er et hit hos hjemme hos hende, og det er det også her. Dejlig sprødt og meget mere mættende end salat.

29.6_1

Tartar fra slagter Friis med sennep, æg og grønt

29.6_2

Gåtur efter regnen i Frederiksberg have

29.6_3

Aftensmad

29.6_4

Dessert: smoothie med jordbær, kærnemælk, græsk yogurt og protein pulver

Hilsen søster3