Hvor langt løber man på en portion risengrød??!!

løbebånd

Ironmantræningen er i fuld sving. Jeg er top motiveret og i en god udvikling motions- og distancemæssigt. Dog er det ikke helt det samme at komme af sted, når verdenen er fuld af sne – hverken for at løbe eller tage til spinning eller svømning. I går var ingen undtagelse… Der skulle løbes, men hmmm der var sne og smat over det hele, så efter aftensmåltidet, som havde stået på risengrød, så tog jeg i Fitness World, hvor jeg ville løbe intervaller på løbebånd.

Der er plads til alle i Fitness World i Ringsted, så det er skønt. Jeg elsker de forskellige typer, der kommer i motionscenteret – specielt i januar! Jeg var i går meget imponeret over hende, der løb ved siden af mig. Hun kunne holde kroppen i løb, selvom tempoet var i hurtig gang (7,2km/t). Og hun gjorde det faktisk længe. Respekt – det tror jeg faktisk ikke jeg ville kunne:-)

Men hvor langt kan man så løbe på en portion risengrød? Tja, jeg kunne i hvert fald løbe 7,5 km, hvor jeg indlagde 6 intervaller på 2min. (tog også en halv times styrketræning bagefter). Faktisk var det ikke så dårligt før-trænings-mad, som jeg umiddelbart troede, for jeg var ikke tung i maven eller blev sulten undervejs.

Kærligst novice-triatleten Kristina

 

Så er man tilmeldt!

image

Jeg har et mål for 2014 – nemlig at gennemføre en halv Ironman.. Og nu er jeg et skridt videre – for nu er jeg tilmeldt et race:-)

Det blev det race, jeg havde regnet med, nemlig i BERLIN d. 13. juli. De har godt nok rykket det 14 dage frem i forhold til den første datoudmelding, og jeg er lidt ærgelig over det, da jeg sikkert godt kunne have brugt de 14 dage på at blive bedre til at svømme udendørs. Men med håb om en dejlig varm juni, så skal det nok gå alt sammen….

Jeg er vildt spændt – det længste løb jeg hidtil har deltaget i var 10km løb – nu skal jeg altså svømme 1,9km, cykle 90km og til sidst løbe en halvmarathon!!!!

Men det bedste af det hele er, at min skønne søster Teresa også har tilmeldt sig. Hun bliver en fantastisk støtte, da hun efterhånden har prøvet det mange gange. Desuden glæder jeg mig til at have min mand og børn på sidelinien, hvor de forhåbentlig vil heppe mig igennem det.

Glæder mig, glæder mig, glæder mig enormt til at blive Ironman (eller i hvert fald en halv en af slagsen)

Kærligst Søster1

 

Raceberetning – VM 70.3 Las Vegas part 1

Nu er det vist på tide, jeg får berettet lidt fra stævnet i Las Vegas. Sjovt nok skal jeg altid samle lidt mod til at få skrevet raceberetning; but here it goes… Part 1. Tiden op til racet.

Kvalifikationen

Jeg var jo så heldig at kvalificere mig i Berlin i juni måned – med understregning under heldig. Jeg fik en syvende plads i min aldersgruppe efter en fin cykeltur og en virkelig dårlig løbetur. Normalt er der kun en billet i hver kvinde-agegroup, men den dag kom der en ekstra fra en af de ældre aldersgrupper. Nr. 1,2,3 var ikke interesserede nr.4 tog den første plads og så gik den næste til mig. For VILDT, ikke noget jeg nogensinde havde turdet håbe på. Det tog mig ikke mange sekunder at sige ja til stævnet i Las Vegas små tre måneder efter! Tom var desværre syg og kvalificerede sig ikke. Han var dog så opsat på også at deltage, at han tog til Wiesbarden i August, hvor han sikrede sig en billet.

Tiden op til

Jeg fik lidt mere struktur på træningen – for første gang i år. Særligt rykkede jeg mig på løb og lagde mange kilometer i Søndermarken. Løbet i Las Vegas ville også være kuperet. I juli måned deltog vi i halvironman i Aalborg, det gik ikke helt som håbet. Jeg var syg hele ugen op til med ørebetændelse. Til trods for det, følte jeg mig ok løbende. Det var min tredje halvironman inden for tre måneder. På det tidspunkt var jeg bare glad for, at der var to måneder til den næste.

Dagene inden afrejse

Det blev nogle meget hektiske dage. Jeg skulle forsvare min ph.d.-afhandling dagen inden afrejse, og der var bare så mange ting, der skulle forberedes og koordineres. Oveni det hele fik vi også den gode idé, at vi ville have nyt racetøj i DK-farver fra Saysky – og der skulle selvfølgelig tryk på med “Team Friis-Holmberg”. Da Tom ringede til trykkeren dagen inden, var det ikke klar – heldigvis nåede de det til samme morgen, vi skulle af sted. Men det var absolut ikke noget, der huede mig. I mit hoved kunne jeg absolut ikke race i andet… Mit ph.d.-forsvar gik heldigvis fint, og jeg havde en god dag med familie, venner og kollegaer. Det var meget dejligt at få det overstået. Nu skulle man tro, at jeg bedre kunne slappe af og nyde at vi skulle på ferie og deltage i det fedeste race – men sådan gik det ikke helt.

Ankommet til Las Vegas

I realiteten foregår stævnet ikke i Las Vegas, men i Henderson – så der var desværre ikke noget med opløbstrækning på “The Strip”. Vi boede på en stort kasino hotel, der lå lige ved T2 (skiftezonen) og løberuten, hvilket var helt perfekt. Her boede mange andre triatleter, men det var dog stadig lidt underligt at komme trækkende med sin cykel igennem det store kasino. Vi ankom onsdag og torsdag tog vi ned til registreringen, hvor vi møder Lise og Jens fra klubben. Lise kvalificerede sig på Mallorca og Jens, der er proff triatlet, er med som hepper. De har allerede været her et godt stykke tid og Lise fortæller, at hun regner med at skulle bruge 1/2 time mere end på Mallorca pga. ruten og varmen. Jeg tænker bare åhh nej – og regner lidt på min tid, det tegner ikke godt. Ikke hvis hun siger det. Senere på dagen løber vi en lille tur – det er varmt, meget varmt og trykkende. Ellers laver vi ikke så meget, slapper af og spiser god mad fra Whole Foods (fantastisk supermarked).

Dagen efter prøver vi cykelruten for første gang. Og her er jeg virkelig ved at miste modet. Det er blæst op, og jeg føler slet ikke, at jeg kan styre min cykel ned af bakkerne – og jeg kan slet ikke ligge i bøjlen. På et tidspunkt stopper jeg op og vil ikke mere. Tom skælder mig ud. Vi kører lidt videre, vender om og triller tilbage til bilen. Normalt er varmen ikke noget problem, når jeg cykler, men her er det meget ubehageligt. Det bliver heller ikke bedre af, at jeg ikke har drukket noget –  jeg er helt dehydreret, da jeg når tilbage til bilen. Der er også problemer med mine gear, og jeg kan ikke skifte helt ned. Resten af dagen er jeg i meget dårligt hurmør – og meget utålelig at være sammen med. Tror det er den sidste tids stress, der indfinder sig. Jeg burde være glad og dybt motiveret, men det er jeg ikke. Tom er heller ikke særlig motiveret. Han vil hellere shoppe og holde ferie. Det er hans femte halvironman på fem måneder, og han er ikke helt ovenpå efter Wiesbaden, som nok er Europas hårdeste halvironman. Om aftenen er der den obligatoriske racebriefing og heldigvis stiger humøret en smule. Normalt bruger de evigheder på at gennemgå de mange regler, sådan er det ikke her. Alle her har jo også prøvet det før.

Dagen inden

Denne morgen har vi mulighed for at afprøve svømmeruten, den har ellers været lukket helt af. Vandet er varmt, og det er uden våddragt. Vi mødes med Lise og begiver os ud i den meget grumsede Lake Las Vegas. Pga temperaturen er det helt ok at svømme der, til trods for at der ingen sigtbarhed eller opdrift er. Derefter skynder vi os tilbage til hotellet og stævneområdet, min cykel skal en tur forbi mekanikeren og have fikset gearene. Da vi kommer for at hente den igen kl 15:00, er den stadig ikke klar. På det tidspunkt bliver jeg igen en smule presset. Vil bare gerne have min cykel ordnet og afleveret i T1 (skiftezonen). Da vi kommer tilbage, fortæller de, at det ikke er mit gear, der er indstillet forkert, men et kabel, der er i stykker. Det er nu skiftet. Puha, godt, at det ikke skete under racet. Så havde jeg været på røven. Vi kører cyklerne ud til T1, der ligger 20km derfra. Da de er afleveret, kan vi slappe lidt af. Jeg løber en kort tur, benene føles ok – vejret er perfekt med skyer på himlen.

To be continued:-)

DSC_1327

Udsnit af cykelruten

DSC_1338

Tom foran målområdet

DSC_1336

🙂

DSC_1339

T2 med løbeposer

DSC_1340

My ride

DSC_1342

Me and my ride

DSC_1344

Udsnit af svømmeruten

DSC_1345

Cyklerne indregistreret

DSC_1349

T1

Søsterløb

Onsdag havde jeg besøg af søster1. Hun havde taget løbetøjet med, så vi kunne løbetræne sammen i Frederiksberg Have. Søster1 (AKA Kristina) og familie bor i Ringsted, så det er ikke så ofte, vi har mulighed for at træne sammen – men i denne uge havde hun efterårsferie. Dejligt at hun lige kiggede et smut forbi. Tom bestemte vores program; eller dog ikke helt. Han ville løbe lange intervaller (2km), men det modsatte vi os – Kristina havde løbet dagen inden, og jeg havde lidt trætte ben efter halvmaraton i søndags (med ny PR 1:43:10). Derfor blev det til opvarmning på ca. 4km, 5 x 400m interval og lidt afløb. Det var simpelthen så hyggeligt at have Kristina med, og vi fik da også presset hinanden lidt på intervallerne:-) Nu hvor hun er ved at træne til halvironman, kunne det være fedt, hvis vi havde mulighed for at træne sammen i hverdagene – men mon ikke vi kan finde på noget i weekenderne. Jeg pønser også lidt på, at vi tre søstre skal lave en stafet sammen til sommer på 1/4 eller 1/2 ironman. Og som den mindste søster lover jeg at være sidste vælger til disciplinerne.

Da vi kom hjem fra vores løbetur fik vi en recovery-shake, og så skulle hun da lige smage et af de sports-ernærings-produkter, som vi har haft med hjem fra USA. Der findes så mange forskellige varianter, som vi ikke kan købe herhjemme. Selv i almindelige supermarkeder er udvalget kæmpe stort. Vi testede Sports Beans – Protein Recovery Crisps med chokolade smag. Små fine sprøde chokolader med protein. Vi synes begge, at de var ret gode. De er et fint alternativ til en protein bar, eller  gode hvis man har lyst til lidt lækkert. De minder faktisk ret meget om Maltesers. Indhold: 12g protein, 21g kulhydrat og 190 kalorier pr pose. Jeg må se, om jeg kan shoppe flere på nettet et sted:-)

søsterløbSøsterløbsøsterløb3

Jeg vil også – vil jeg…..

SONY DSC

Det er ikke nogen hemmelighed, at der dyrkes triatlon på livet løs her i familien. Og nu har jeg også fået blod på tanden og har sat mig et mål næste år: Jeg vil gennemføre en 1/2-Ironman….. 1,9km svømning, 90km cykling og 21,1km løb…. Nu er det sagt højt – så er der vel ingen vej tilbage!!

Jeg startede derfor i august på et Triatlon-crawl-svømmehold to gange om ugen. Heldigvis var jeg ikke den eneste nybegynder – for jeg havde virkelig brug for korkbælte og armvinger i starten. Og pu-ha, DET ER F.EKS. MEGET DUMT AT TRÆKKE VEJRET IND UNDER VAND…. Men der har været en fantastisk udvikling, hvor min instruktør Karina har formået at forklare mig, hvordan man skal trække vejret, bruge arme og ben og ligge i vandet. Det betyder, at jeg faktisk kan svømme crawl nu. Ikke noget flot syn (sådan føles det i hvert fald ikke) og i et meget adstadigt tempo. men helt uden hjælpemidler. Jeg er selv ret imponeret…. Og har masser af svømme-gåpåmod.

Cykling bliver den nemmeste del. Jeg har købt en rigtig fin Focus af Søster 3, som jeg har cyklet en del på denne sommer. Min kære mand, mener godt, at jeg kan presse mig selv noget mere på cykelturerne – så derfor cykler jeg helst alene;-) Derudover spinner jeg et par gange om ugen. Så denne disciplin er jeg ikke nervøs for.

Løbedelen derimod bliver lidt spændende. Jeg har et møg-løberknæ, som jeg stadig kæmper med… Efter jeg havde fået mig trænet op på 10 km i foråret, så er jeg nu retur på de 5-6km, for jeg ikke har løbet så meget hen over sommeren.  Det har været meget sjovere at smutte en tur ud på raceren.  Men også her er jeg fortrøstningsfuld, det skal jeg nok få trænet op igen her hen over vinteren – specielt fordi raceren nok snart må stilles i vinterhi og ikke bliver en konkurrent til løbeskoene hen over vinteren. Jeg var faktisk en af de heldige, der nåede at få en billet til VM i halvmarathon i Kbh til d. 29. marts 2014, så her skal de 21,1 km prøves af inden.

Så er det så lige, hvilket løb skal jeg tilmelde mig til….. Jeg overvejede først Øresund Triatlon i juni, men blev enig med mig selv om, at jeg helst skal have så meget af sommeren med, til at øve mig i at svømme open water og med våddragt…  Og flere har sagt, at det klart er sjovest med mange tilskuere. Så efter et besøg af Søster 3 og mand, så tror jeg valget er faldet på Ironman 70.3 i Berlin d. 20 juli…. Knap 10 måneder til – det vil og SKAL jeg!

Hilsen Søster1