Konfirmation lige om hjørnet – en mors tanker

Så sker det meget snart – min ældste søn William skal konfirmeres!!! Det skal ske d. 6. april, så der er under 2 uger til – vildt!

Vi skal holde det ude, så der er ikke så meget, der skal forberedes. Men de gæster, der skal med i kirke skal lige med hjem, inden vi tager videre for at holde festen på Sorø Storkro. Hjemme vil jeg servere nogle kanapeer, dem glæder jeg mig til at vise jer, når jeg laver dem.

Men jeg kan mærke, at jeg er ved at komme lidt i en personlig krise!!! Når man nu har et så stort barn – så er man jo også selv ved at blive halvgammel! Kan det virkelig være rigtig?? Jeg synes det jo ikke selv, da jeg føler mig ung og aktiv. Men jeg kan da godt mærke, at ord som NICE og SWAG ikke er en naturlig del af mit ordforråd, som jeg kan høre, det er for næste generation. Men hvad…. Faktisk er jeg rigtig glad for den alder/det liv jeg har nu. Års erfaringer har givet mig mere selvtilllid og tryghed på mange områder.  Og så er vi utrolig priviligerede i forhold til mange andre (som folkeskolelærer møder jeg desværre mange triste livshistorier). Så jeg har nok, når alt kommer til alt ikke lyst til at være 20år igen. Selv rynkerne (som naturligvis kun træder frem i bestemte lysindfald!) er jeg begyndt at acceptere.

En anden ting er, at jeg er stoppet op her på det sidste og tænkt lidt tilbage. Hvordan har vores opdragelse været? Hvilket barn (børn) har vi herhjemme været med til at skabe? Og hvordan skal han klare det fremover? Til alle disse spørgsmål er jeg kommet frem til, at vi nu har en 13 årig knægt, som er utrolig betænksom overfor andre. Han er dygtig til det, han laver og meget vellidt. Så med disse svar til mig selv, er jeg faktisk blevet noget mere rolig for fremtiden, for jeg er helt sikker på, at han nok skal klare det. Og hans mor – det gør hun nok også….

William 1 måned (julekortet)