I går havde vi den årlige traditionsrige familietur i Tivoli. Det er en tradition, der startede for 15 år siden, og som bare har fået flere og flere deltager jo flere børn der er kommet til.. Morfar kommer med toget fra Jylland og vi tilbringer hele dagen sammen med ham.
Vi starter altid dagen med frokost på restaurant Hereford, der ligger lige ved siden af Tivoli. Stedet serverer mad som både store og små kan lide. – Og de har byens bedste salatbar!!
Jeg elsker at være sammen med mine søstre, men det gør kun oplevelsen større, at mine unger er vilde med deres fætre og kusine. De er sammen på kryds og tværs og det er en fornøjelse at se på. Og en særlig tak til Moster T for candyfloss..
Tak for en dejlig dag søstre – og morfar.. – og undskyld de mange billeder..
Sikke et pragtvejr at starte efterårsferien med. Jeg var i dag alene med de to yngste krudtugler. Og jeg havde besluttet mig for, at vi skulle lave noget sammen der ikke inkluderede en forlystelsespark. Det var lidt svært, for alle museer er lukket om mandagen og der var ingen planlagte efterårsaktiviteter i Ringsted, hvor vi bor, om mandagen heller…
Så der blev Googlet på livet løs, og pludselig fandt jeg “Blå Flag Center – Fjordhuset” i Karrebæksminde. De har daglige aktiviteter her i ferien. I dag var det “Find Kaptajn Carls skat”. Haps – det skulle vi prøve. Og det var en stor succes. Først skulle børnene lave deres eget sværd, så fik vi udleveret et skattekort og begav os ud for at finde de fem poster. Ved hver post var der en del af historien om Sørøver Carl, der havde huseret på Enø for nogle hundrede år siden.
Ungerne hyggede sig og præmien var, at man efterfølgende kunne lave pandekager på bål.
Derudover kunne man male, lave fuglehuse, lave græskarhoveder, fiske efter smådyr og meget andet. Vi nåede kun at lave et græskarhoved (og det var bestemt ikke dårligt at have mulighed for det her, når man bor i lejlighed!!)
De fleste af tingene koster lidt. Fx kostede det 50kr pr barn at tage på skattejagt og 40kr for at lave et græskarhoved – så husk kontanter.
I morgen hopper de to på et tog til det jyske til et hold bedsteforældre, så det var enormt dejligt af have sådan en fantastisk dag med dem inden.
Efterårshilsner fra Søster 1 – Kristina
Sværd skal laves, inden man kan gå på skattejagt!
Skattekortet over Enø bliver gennemgået – men KG havde hele vejen styr på, hvor vi skulle hen!
Sørøverposter med historiedele og opgaver.
Der skulle skydes fremmede pirater!
Pandekagegevinst!
Samarbejde på højeste plan – specielt da låget skulle på igen!
Nu har jeg haft min ismaskine i et stykke tid og den er blevet brugt rigtig meget. En opskrift jeg er vendt tilbage til flere gange er denne jordbæris. Nu har det også lige været jordbær sæson – og der findes ikke noget bedre end de danske jordbær! Begge unger har udråbt denne som deres favorit og har spist den med største velbehag.
Opskrift:
300 g friske jordbær (tror dog også frosne kan bruges!!)
2 past. æggeblommer
1 spsk citronsaft
250 ml mælk
100 ml piskefløde
Det hele kommes i en blender og kør det til en ensartet masse. Kommes herefter i ismaskinen, hvor det skal være i ca. 30 minutter.
Nu har den nye maskine kørt i døgndrift – eller næsten!! Mit første førsøg ud i isens verden blev denne banan gelato. Den blev lækker cremet og var et hit hos både store og små.
Opskrift:
3 bananer (350 – 400 g)
150 g flormelis
4 dl mælk
3/4 dl citronsaft
Lidt revet mørk chokolade til pynt
1. Blend alle ingredienserne til en ensartet masse
Hvad passer mere til sommer og sol end dejlig hjemmelavet is? Jeg har længe ønsket at kaste mig ud i at lave mere is, men uden en ismaskine har jeg erfaret at resultatet ikke er blevet så godt.
Efter en grundig research på nettet har jeg bestilt denne lækre sag. Jeg har valgt en med kompressor frem for en af dem, hvor skålen skal have været en tur i fryseren først. Nu håber jeg bare, at jeg – og resten af familien – bliver tilfredse med den!
Vidunderet skal indvies i dag med en jrdbær is og en banan gelato. Hvis det bliver et vellykket resultat skal jeg nok komme med billeder og opskrift.
Min søn var meget opsat på, at vi også måtte invistere i en isske.. Det blev til denne model fra Zwilling købt i Magasin.