Tredobbelt ironman...

Projekt drømmehus lig projekt graviditet??!!

IMG_1357

 

Som en del er jer ved, så solgte vi vores hus i en lille landsby udenfor Ringsted for 1,5 år siden og skulle igang med at bygge et nyt på en grund inde i Ringsted.

Og for at gøre en MEGET lang historie kort, så fik vi først en aftale med et byggefirma over et år efter, vi fik huset solgt…. Men nu er vi i gang – fundamentet er støbt – og hvis alt går efter planen, så flytter vi ind d. 13 december.

Faktisk kan man godt sammenligne projekt drømmehus med projekt graviditet:

Der er stor forskel på, hvor når det lykkedes at komme igang. Det tager ca 9 måneder fra underskriften til det færdige produkt, og meget kan gå galt undervejs. Man ved aldrig helt præcis hvilken dato “leveringen” sker på.  Det koster en formue, men jeg er sikker på, at denne “graviditet” bliver, som de andre tre: Glæden overskygger økonomien. De kommende forældre kan ikke lade være med at kigge på billederne af den kommende lille hele tiden – og fortæller om projektet til alle, der vil høre på det:-) Den eneste forskel er, at jeg nok ikke denne gang kan snige et års barsel ind, men til gengæld bliver jeg heller ikke tyk og besværet undervejs!!

Det er Idéhuse, som bygger huset. Et jysk firma, som vi indtil videre har været super tilfredse med. En rigtig god “jordemoder”, der lytter til vores ønskker.

I næste uge bliver væggene til stueetagen sat op – så “to be continued”!

Glade “byggegraviditetshilsner”, Søster 1

Huset fra vejen

Huset fra vejen

25 piloteringshuller blev støbt med beton, inden fundamentet kunne støbes.

25 piloteringshuller blev støbt med beton, inden fundamentet kunne støbes.

Fundamentet er næsten færdig.

Fundamentet er næsten færdigt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tredobbelt ironman...