Robbie – Fucking – Williams!!

Endelig kom dagen, hvor Robbie Williams koncerten skulle finde sted – jeg havde fået billetten af min mand i fødselsdagsgave i december, så har ventet spændt i mange måneder! Og med børnene på bedsteforældreferie, så havde vi hele dagen for os selv – en rigtig kærestedag:-)

Vejret var godt, så vi travede København tyndt. Vi endte – lidt tilfældigt – på Toldboden på Esplanaden, hvor vi spiste aftensmad (Kan varmt anbefales på en dejlig solskinsaften – sikke en god stemning der var)

Vi var lidt i tvivl om, om opvarmningen ville være noget for os, så vi havde ikke travlt med at komme ind i Parken. Derfor fik vi lige en kop kaffe og nogle rigtig gode økologiske romkugler (uden fedt og gluten – det er vel Østerbro!) i en lille kaffebar “Kaffen” i Slagelsegade inden.

Det viste sig, at opvarmningsbandet/solisten hed Olly Murs. Han var en god performer, og fik publikum godt med. Så en rigtig god start på koncerten. I dag har jeg fundet ud af, at han blev nr 2 ved det engelske X-faktor i 2009, hvor han sang duet med – gæt engang – Robbie Williams!

Klokken 21.30 kom ham, som vi og 40.000 andre havde ventet på…  “I am Robbie Fucking Williams. And we are in Copen-fucking-hagen”…. Første sang var “Let Me Entertain You”, og så var festen skudt igang. For hvis der var noget han kan, så er det at entertaine – i to intense timer.

Der var en god blanding af nye og gamle sange. Og han brugte også andre kunstnere i sin optræden. Pludselig sang alle med på Beatles “Yesterday” – og Beyonce fik lige vist, at Robbie også kan ryste røv, naturligvis til stor begejstring for publikum.

Vi havde siddepladser på nederste tribune næsten hel bagerst, men det gjorde nu ikke noget – man kunne sagtens se alt hvad der forgik. Dog var det lidt trist, at ham jeg sad ved siden af, absolut ikke havde lyst til at være der. Det var helt sikkert kæresten, der havde trukket ham med derind. Han sad mere ned end stod op, og de gik også før koncerten var færdig. Men det ødelagde heldigvis ikke vores andres fest!

Aftenens højdepunkt var den sidste sang “Angels”, hvor man troede alt var slut, orkesteret havde takket af og gået af scenen. Men Robbie satte sig på scenekanten og sang igen, men nu a capella, hvor alle sang med.  Midt i omkvædet lagde han mikrofonen og forlod scenen, mens publikum sang omkvædet færdigt. Hold da op, hvor var det en god afslutning – den gik lige i hjertet. Man kan her få en fornemmelse af stemingen,  dog fra en koncert i Manchester.

Og idag har jeg konstant sunget: “I’m loving angels instead” – med verdens bedste optursfølelse.

Kristina