Salat med kartoffel og brøndkarsepesto
Herhjemme er det i øjeblikket svært at tage sig sammen til at lave mad. Både pga ferien men ikke mindst varmen, så orker jeg ikke at stå over kødgryderne i flere timer.. Og for at det ikke ender i koldskål hver dag, så har jeg fundet ud af, at en god salat som hovedingrediens og med forskelligt kødtibehør til er sagen.
Denne salat med nye danske kartofler har jeg lavet flere gange. Her har jeg lavet opskriften med brøndkarse i pestoen, men prøv dig frem, den alm basilikumpesto eller pesto med løvstikke er også dejlig til.
Brøndkarsepesto:
- 1 stor håndfuld frisk brøndkarse
- 1 fed hvidløg
- 25 g mandler (gerne salte mandler)
- 25 g parmesanost
- 1dl olivenolie
- saft af 1 citron
- salt og peber
Salaten:
- 600g nye kartofler
- 1/2 blomkål
- 1 bakke blandet salat
- ca 200g cherrytomater
- 200g grønne asparges
Kog kartoflerne lige netop møre. De sidste 3 min kommes aspargesene i gryden og dampes. Afkøl asparges og kartofler.
Kom brøndkarse, presset hvidløg, hakkede mandler og revet parmesanost i en blender. Kør mens olien tilsættes gradvist. Smag til med citronsaft, salt og peber.
Del blomkålen i meget små buketter. Skyl og slyng salaten tør. Halver tomaterne og kartoflerne. Skær aspargesene i rette stykker.
Anret med salat nederst, blomkål, tomater, asparges. Hæld pestoen over efter smag (Hvis der er pesto til overs, kan den nemt holde sig en uge i køleskabet – men det sker sjældent herhjemme, at der er mere tilbage!)
Velbekomme – Kristina
Ingen kommentarer endnu