Søndagsmission - Lammebov

Søndagsmission – Pommes Anna og Spidskålsalat

Velbekomme. Lammebov med Pommes Anna og spidskålsalat.

Velbekomme. Lammebov med Pommes Anna og spidskålsalat.

Til den lækre lammebov ville jeg lave noget jeg ikke har prøvet før – Nemlig Pommes Anna (Tyndsnittede kartofler bagt i ovnen med en masse smør).

Jeg skrællede de kartofler vi havde (ca 1,5kg til 6 personer) og rev dem i fine snitter på rivejernet. Jeg ville ønske, jeg havde et mandolinjern, så ville det havde blevet nogle pænere kartoffelskiver er jeg sikker på. Jeg hakkede et stort løg og smeltede det sidste smør (ca. 100g).

I en bradepande lagde jeg først bagepapir (stort nok, så det efterfølgende kunne lukkes over kartoflerne). Så skulle det lagdeles. Jeg valgte et tyndt lag kartofler i bunden, penslede med smør og dryssede de finthakkede løg og timian over. Så et nyt tyndt lag kartofler med penslet smør, men denne gang med salt, peber og revet muskatnød. På den måde skiftede jeg med disse ingredienser imellem hvert lag. Jeg sluttede af med kun smør.

Bagepapiret blev lagt hen over, og jeg fandt et ovnfast fad, der passede i størrelsen til at sætte ned i bradepanden.  Dette fad skulle presse kartoffellagene godt sammen. Kartoflerne fik ca 70min ved 200grader.

Ved servering pakkede jeg kartoffelpakken forsigtigt ud og udskar kvadrater. Jeg valgte at sætte to kvadrater ovenpå hinanden, så det blev lidt højere. Disse kvadrater fik 15 min i ovnen igen, så de havde fået en gyldenbrun farve og en sprød overflade.

Opskrift: (5-6pers)

ca 1,5kg skrællede kartofler, ca 100g smeltet smør, 1 stort finthakket løg, tørret timian, salt, peber og friskrevet muskat.

Spidskålsalat

Mine tre unger vil i øjeblikket hellere spise spidskål end almindelig salat. Derfor har jeg altid spidskål i køleskabet.

Spidskålen blev hakket, mandlerne blev hakket og brunet på en tør varm pande, så nøddesmagen rigtig træder frem, herefter afkølet. Agurken skæres i kvarte og parmesanosten rives over salaten med kartoffelskrælleren så der kommer store flager. Olivenolie og trøffelolien hældes over.

Opskrift (4-5pers):

1/4 fintsnittet spidskål, ca 100g mandler, 1/2 agurk, ca 50g parmesanost, 2-3spsk god olivenolie og 1 tsk trøffelolie.

Kristina

 

2

  • Ej, hvor sjovt med børnene og spidskål. Jeg er også selv vild med det ihvertfald 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • SøsterLiv

      Ja, det smager faktisk ret godt. Hvis det bliver snittet fint, så spiser børnene det i et ruf. Og da det er noget sundere end alm salat, så de er blevet proppet med spidskål denne vinter!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndagsmission - Lammebov