Bananpandekage med mørk chokolade

1. uges challengeresultater – en super start….

IMG_20130416_081928

1. uge i min 3 ugers proteinkurs-challenge er gået. Og jeg vil lige komme med en update:-)

Vægt: Minus 1,3kg

Mål: Jeg målte flere steder på kroppen, da jeg gik igang, men jeg venter med at måle igen, til de tre uger er gået – selvom lysten er der dagligt!! For det er meget tydeligt, at maven er skrumpet. Og jeg synes, at jeg allerede kan mærke på tøjet, at det sidder løsere:-)

Motion: Ca 20km løb (med intervaltræning), 2 timers bodyfit (holdtræning med vægtstænger), 2 spinningtimer og 0,5 times alm styrketræning. (ikke meget ændring her fra normale uger)

Motivation: Stadig tip-top. Har kun syndet en enkelt gang med en burger (uden pommes) på vej hjem fra pap-svigerfars 60 års fødselsdag i Esbjerg. Dog er spidskålen lagt lidt på hylden, den har jeg pt fået nok af!

Største udfordring i ugen: Lørdag var vi inviteret på morgenmad (pap-svigerfar fyldte som sagt 60år). Her regnede jeg ikke med at kunne holde kuren. Men heldigvis var der både æg og rejer, rugbrød og masser af frugt, så det eneste syndigt blev en skefuld cheesecake og burgeren på vej hjem:-) Det var enormt dejligt.

Sværhedsgrad: Det er faktisk ikke svært. Dog kræver det noget mere planlægning, specielt med aftensmaden, da vi er en ret aktiv familie og på skift ikke er meget hjemme. Men en dåse tun eller makrel i tomat smager fantastisk sammen med salat. Desuden har jeg måttet lave min frokostsalat aften inden, da jeg ikke rigtig kan nå det om morgenen.

Så hop med – det kan varmt anbefales:-)

Hilsen den topmotiverede Kristina

Vores kat Bjarne spiser også salat (med tun!)

Vores kat Bjarne spiser også salat (med tun!)

 

Aftenløbetur imellem blomstrene rapsmarker - meget bedre end slik og chokolade;-)

Aftenløbetur imellem blomstrende rapsmarker – meget bedre end slik og chokolade;-)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bananpandekage med mørk chokolade