Tak søstre, mænd og ikke mindst mutti for en dejlig, og lidt hård dag. Jeg elsker denne tilbagevendende tradition, hvor vi i 10-11 stive timer triller, ruller og former julekager.
Vi har i årenes løb prøvede nogle forskellige. Men har de sidste par år holdt fast i jødekager, pebernødder, brunkager og vaniljekranse. Det er KÆMPE portioner vi laver. Opskrifterne får jeg af mutti snart (det er nemlig hende, der laver alt dejen inden – ren luksus!), og vil ligge dem på – jeg tror vi nøjes med almindelige portioner og ikke dem hun laver med fx 1,8kg smør i pebernødderne. Pebernødderne er forresten en opskrift, der er gået videre i generationer i familien, og helt klart en af de bedste der findes:-)
Efter lækker frokost er det konfekttid. Her bliver vi mere og mere avancerede. Torben, vores mors kæreste, kan igennem sit arbejde skaffe masser af lækkert chokolade. I dag havde han en blok på 3 kg med, hvor vi brugte de to:-) Der blev lavet fyldt chokolade med kokos og karamel, konfekt, nogle med nougat og marcipan pyntet med frysetørret havtorn eller frysetørret hindbær, nogle med lakrids, nogle med cognac eller baileys og nogle med glasserede amarettokirsebær.
Er nu hjemvendt med kæmpekagedåser fyldt til randen – så er det bare om de holder helt til juleaften!!!!
Den ene uge tog den anden – men ingen murere i miles omkreds. Stenene og en kæmpe betonsilo stod ellers der, så folk, der havde forstand på det, bare kunne gå igang…. Men ingen kom…. Pludselig var der ikke langt til jul og vi begyndte at se overtagelsen rykke til 2014… Og da vi hørte, at to murerfirmaer havde brændt Idé-Huse af, så blev vi mere og mere slukørede. Vi var sådan set glad for, at Idé-Huse ikke tog hvilken som helst murer, men på den anden side, så var det ikke fedt, at opmuringen blev ved med at trække ud.
Men endelig, endelig, endelig kom mureren forbi i fredags, hvor de gjorde klar. og i går mandag blev den første mørtel lagt mellem de første sten… Sikke en forløsning….
Nu kører det slag i slag, ca. 1000 sten pr dag – 15.000 sten ialt, dvs det vil komme til at tage tre ugers tid.
Farven var vi også meget spændte på. Vi har valgt en næsten sort sten og sort fuge. Men det ser ud til at blive, som vi regnede med – vi er meget begejstret og drømmehuset er for alvor ved at tage form.
Mens vi har ventet på murerne, så har tømrerne været i fuld sving. Nu er taget helt klart til at få lagt teglsten (dog skal murene været lavet først..). Isoleringen er lagt, og der er klargjort til lofter. Jeg må sige, at de knokler på med at nå det til jul – så det er i hvert fald ikke tømrernes skyld, hvis det glipper.
Det der nu afgør, hvornår vi kan flytte ind, det er, hvor lang tid huset tager om at tørre. Heldigvis ser det fornuftigt ud. Indermurene er tørre nok, mens nogle af ydermurene stadig er for fugtige til at der kan arbejdes på dem. 6 store tørre/affugtermaskiner kører i døgndrift.
Til sidst vil vi rigtig gerne sige tak til alle dem, der kom forbi til vores rejsegilde i lørdags – og sikke fine gaver, det havde vi slet ikke regnet med. Hvor var det fedt, at kunne vise jer, vores mangeårige byggeprojekt. Men vi glæder os endnu mere til at vise jer det færdige projekt:-)
Byggehilsner – Kristina
Kæmpesiloen og en masse paller med mursten
Indgangen….
Huset fra haven – murstenvæggen vokser og vokser – men der er et stykke vej endnu…
Jeg har fundet en proteinbageopskriftsside, som ser meget spændende ud: Proteinopskrifter.dk. Jeg har prøvet lidt forskelligt, men denne er pt min (og resten af familiens) favorit.
Jeg har lavet lidt om på den, for der skal oprindeligt banan i. Men banan i romkugler var i hvert fald ikke et hit herhjemme! Og efter jeg er begyndt at lave dem uden, så er de blevet meget populære. Det bedste af det hele er, at man kan sige til de yngste børn, at de ikke må få så meget – så er der jo mere til forældrene;-)
Du skal bruge:
40 g affedtet mandelmel. Kan også erstattes af mere blendet havregryn eller affedtet kokosmel
35 g blendede havregryn
5 g ren kakaopulver
20 g sukrin
40 g proteinpulver med chokoladesmag
35 g skummetmælk (kan erstattes af kokosmælk eller æggehvide )
10 g romessens (cirka 1,5 spsk)
5 g kokosflager
Sådan gør du:
Kom proteinpulver, kakaopulver, affedtet mandelmel, sukrin og havregryn i en skål.
Hæld herefter mælk og romessens udover de tørre ingredienser.
Ælt de tørre ingredienser sammen med væsken – det skal æltes godt igennem indtil det bliver til en sammenhængende masse.
Når en fast masse er opnået, brækkes stykker af og formes til kugler.
Rul herefter kuglerne i kokosflager.
Kom dem eventuelt i fryseren i 5-10 minutter, men det er ikke nødvendigt.
Nu er det vist på tide, jeg får berettet lidt fra stævnet i Las Vegas. Sjovt nok skal jeg altid samle lidt mod til at få skrevet raceberetning; but here it goes… Part 1. Tiden op til racet.
Kvalifikationen
Jeg var jo så heldig at kvalificere mig i Berlin i juni måned – med understregning under heldig. Jeg fik en syvende plads i min aldersgruppe efter en fin cykeltur og en virkelig dårlig løbetur. Normalt er der kun en billet i hver kvinde-agegroup, men den dag kom der en ekstra fra en af de ældre aldersgrupper. Nr. 1,2,3 var ikke interesserede nr.4 tog den første plads og så gik den næste til mig. For VILDT, ikke noget jeg nogensinde havde turdet håbe på. Det tog mig ikke mange sekunder at sige ja til stævnet i Las Vegas små tre måneder efter! Tom var desværre syg og kvalificerede sig ikke. Han var dog så opsat på også at deltage, at han tog til Wiesbarden i August, hvor han sikrede sig en billet.
Tiden op til
Jeg fik lidt mere struktur på træningen – for første gang i år. Særligt rykkede jeg mig på løb og lagde mange kilometer i Søndermarken. Løbet i Las Vegas ville også være kuperet. I juli måned deltog vi i halvironman i Aalborg, det gik ikke helt som håbet. Jeg var syg hele ugen op til med ørebetændelse. Til trods for det, følte jeg mig ok løbende. Det var min tredje halvironman inden for tre måneder. På det tidspunkt var jeg bare glad for, at der var to måneder til den næste.
Dagene inden afrejse
Det blev nogle meget hektiske dage. Jeg skulle forsvare min ph.d.-afhandling dagen inden afrejse, og der var bare så mange ting, der skulle forberedes og koordineres. Oveni det hele fik vi også den gode idé, at vi ville have nyt racetøj i DK-farver fra Saysky – og der skulle selvfølgelig tryk på med “Team Friis-Holmberg”. Da Tom ringede til trykkeren dagen inden, var det ikke klar – heldigvis nåede de det til samme morgen, vi skulle af sted. Men det var absolut ikke noget, der huede mig. I mit hoved kunne jeg absolut ikke race i andet… Mit ph.d.-forsvar gik heldigvis fint, og jeg havde en god dag med familie, venner og kollegaer. Det var meget dejligt at få det overstået. Nu skulle man tro, at jeg bedre kunne slappe af og nyde at vi skulle på ferie og deltage i det fedeste race – men sådan gik det ikke helt.
Ankommet til Las Vegas
I realiteten foregår stævnet ikke i Las Vegas, men i Henderson – så der var desværre ikke noget med opløbstrækning på “The Strip”. Vi boede på en stort kasino hotel, der lå lige ved T2 (skiftezonen) og løberuten, hvilket var helt perfekt. Her boede mange andre triatleter, men det var dog stadig lidt underligt at komme trækkende med sin cykel igennem det store kasino. Vi ankom onsdag og torsdag tog vi ned til registreringen, hvor vi møder Lise og Jens fra klubben. Lise kvalificerede sig på Mallorca og Jens, der er proff triatlet, er med som hepper. De har allerede været her et godt stykke tid og Lise fortæller, at hun regner med at skulle bruge 1/2 time mere end på Mallorca pga. ruten og varmen. Jeg tænker bare åhh nej – og regner lidt på min tid, det tegner ikke godt. Ikke hvis hun siger det. Senere på dagen løber vi en lille tur – det er varmt, meget varmt og trykkende. Ellers laver vi ikke så meget, slapper af og spiser god mad fra Whole Foods (fantastisk supermarked).
Dagen efter prøver vi cykelruten for første gang. Og her er jeg virkelig ved at miste modet. Det er blæst op, og jeg føler slet ikke, at jeg kan styre min cykel ned af bakkerne – og jeg kan slet ikke ligge i bøjlen. På et tidspunkt stopper jeg op og vil ikke mere. Tom skælder mig ud. Vi kører lidt videre, vender om og triller tilbage til bilen. Normalt er varmen ikke noget problem, når jeg cykler, men her er det meget ubehageligt. Det bliver heller ikke bedre af, at jeg ikke har drukket noget – jeg er helt dehydreret, da jeg når tilbage til bilen. Der er også problemer med mine gear, og jeg kan ikke skifte helt ned. Resten af dagen er jeg i meget dårligt hurmør – og meget utålelig at være sammen med. Tror det er den sidste tids stress, der indfinder sig. Jeg burde være glad og dybt motiveret, men det er jeg ikke. Tom er heller ikke særlig motiveret. Han vil hellere shoppe og holde ferie. Det er hans femte halvironman på fem måneder, og han er ikke helt ovenpå efter Wiesbaden, som nok er Europas hårdeste halvironman. Om aftenen er der den obligatoriske racebriefing og heldigvis stiger humøret en smule. Normalt bruger de evigheder på at gennemgå de mange regler, sådan er det ikke her. Alle her har jo også prøvet det før.
Dagen inden
Denne morgen har vi mulighed for at afprøve svømmeruten, den har ellers været lukket helt af. Vandet er varmt, og det er uden våddragt. Vi mødes med Lise og begiver os ud i den meget grumsede Lake Las Vegas. Pga temperaturen er det helt ok at svømme der, til trods for at der ingen sigtbarhed eller opdrift er. Derefter skynder vi os tilbage til hotellet og stævneområdet, min cykel skal en tur forbi mekanikeren og have fikset gearene. Da vi kommer for at hente den igen kl 15:00, er den stadig ikke klar. På det tidspunkt bliver jeg igen en smule presset. Vil bare gerne have min cykel ordnet og afleveret i T1 (skiftezonen). Da vi kommer tilbage, fortæller de, at det ikke er mit gear, der er indstillet forkert, men et kabel, der er i stykker. Det er nu skiftet. Puha, godt, at det ikke skete under racet. Så havde jeg været på røven. Vi kører cyklerne ud til T1, der ligger 20km derfra. Da de er afleveret, kan vi slappe lidt af. Jeg løber en kort tur, benene føles ok – vejret er perfekt med skyer på himlen.
Husbyggebloggen har været stille i et stykke tid – men byggeriet nu er back on track.
For hvilken en fantastisk uge. I onsdags var elektriker Børge forbi. Her fik vi aftalt, hvor kontakterne skulle sidde, og han fik dem fuget ind i væggene. I torsdags blev hele førstesalen og tagkonstruktionen monteret. Vildt, at det kan gøres på en dag!
Torsdag aften tog jeg børnene med forbi, og da vi drejede ned af vejen, måtte jeg lige bremse op – for hvilket fantastisk syn der sprang os i øjnene. Nu havde huset fået den form, det skal have. Og selvom vi vidste, at det ville blive højt i den ene ende, så er det alligevel svært at forestille sig, hvor højt 7.5m er. William ringede til Morten, og det eneste han kunne sige i telefonen var: “Det er godt nok stort”!
I en lille måned skete der ikke noget på huset, selvom byggelederen hele tiden lovede, “i næste uge sker der noget…” – men der skete NADA…. Først efter vi tog kontakt til en af medejerne af Idé Huse er der nu sat skub i processen igen. Og nu går det stærkt, så det er rigtig dejligt, men en lidt trist måned hvor vi tog forbi huset mange gange, da vi var blevet lovet at der var sket noget, men måtte tage skuffet hjem igen….
I næste uge begynder murerne at mure gavlene op. Her har vi fået at vide, at der bliver sat dobbelt bemanding på, så de hurtigere kan få klaret de 15.000! mursten huset skal bruge. Så håber vi, at de denne gang overholder, det de selv har meldt ud. Vi vælger at tro det…
Men, men, men til trods for at det går stærkt nu, og til trods for dobbeltbemanding, så er vi ved at indstille os på, at vi nok ikke kommer til at holde jul i huset….. Det skyldes en ting – huset skal bruge tid på at tørre, inden vi kan flytte ind, og med alt det regn vi har fået på det sidste, så er tørringsprocessen forlænget. Øv, øv, stop nu regn….
Men til trods for at jul og nytår nok glipper i år, så fik vi en fantastisk fornemmelse at det liv vi kommer til at have i huset, da vi kravlede op på førstesalen i går. Der gik et sug i gennem både Morten, børnene og mig, vi stod nu midt i det, som vi har ventet så længe på. Og det tyder på, at blive præcis som vi havde drømt om.
Husprojekthilsner – Kristina
Huset onsdag…
Huset torsdag….
Velkommen!
Op på førstesalen, hvor køkkenet og stuen skal være. Vi havde et stort ønske om, at der ved indgangen ville være kig til himlen, så man får lidt af en wauw-fornemmelse, når man kommer ind. Denne fornemmelse ser ud til at være skabt:-)
Køkkenet og på den anden side af væggen ligger badeværelse og stue.
Kig fra køkkenet, masser af lys og kig over tagene.
Kig til køkkenet! Vinduerne på førstesalen kommer til at starte helt fra gulvet, så det også giver en rigtig god rumfornemmelse
